Nyheder

Kom helt tæt på energisektoren med Dansk Energis nyhedsformidling

Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, tog i går på Dansk Energis årsmøde, Energiens Topmøde 2013, imod Dansk Energis forslag om en energikommission, der skal se på tiden efter 2020 og frem til 2035.

Den finansielle krise har også ramt elselskaberne. Men potentialet er der for fornyet vækst i de kommende år. Energiselskaberne vurderer, at væksten særligt kan komme fra intelligent netdrift, nye produkter og serviceydelser til kunderne, og mere vedvarende energi. Allerede nu er der massiv innovation i gang på området, men det er helt afgørende, at politikkerne skaber de rette rammer for, at det kan ske, konstaterer Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi i en ny analyse.

DONG Energy har i dag tirsdag meddelt, at omlægning fra kul til biomasse på Studstrupværket udsættes. Det er et beklageligt tilbageslag for den grønne omstilling, som nu bliver udsat fordi lovbehandlingen tilsyneladende er gået i stå, siger chefkonsulent Marie Louise Hede, Dansk Energi.

Europa halter ti år efter USA, når det gælder viden om skifergas. Der er derfor brug for mere viden om skifergassens økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det var budskabet fra både klima- og energiminister Martin Lidegaard og Venstres Lars Christian Lilholt, da Ingeniørforeningen i går holdt et velbesøgt seminar om skifergas og dens fremtid i Danmark.

Hvordan kan omstillingen og moderniseringen af Europas energiforsyning gå hånd i hånd med en forbedret konkurrenceevne? Det spørgsmål er i fokus, når EU-toppen mødes i Bruxelles d. 22. maj.