Dansk Energi opfordrer i et brev til TDC Totalløsninger til, at selskabet accepterer konkurrence på bredbåndsområdet og ophører med sin uforståelige og absurde kritik af elselskabernes engagement i bredbånd. Dansk Energis direktør, Hans Duus Jørgensen opfordrer i et brev til adm. direktør Kim Frimer, TDC Totalløsninger til et møde, hvor velfungerende konkurrence på bredbåndsmarkedet sættes på dagsordenen.