Tysk professor: VE-samfundet er muligt og vil fordoble elprisen

Et europæisk elsystem kun drevet med vedvarende energikilder er en realistisk mulighed selv med de mest konservative beregningsmetoder.

Omstilling kræver hverken kulkraftværker eller investering i nye A-kraftværker. For forbrugerne vil det betyde en fordobling af elprisen.

Det siger den førende energiekspert i Tyskland, professor Olav Hohmeyer fra Det tyske Ekspertråd for Miljø. Olav Hohmeyer er rådgiver den tyske regering.

- VE-samfundet kræver politiske mål og handling nu, hvis de europæiske lande skal nå det inden år 2050, slår den tyske professor fast.

Hertil kommer fortsat investering i VE-anlæg, lagringsteknologier, nye og stærkere kabler mellem landene og en langsom men sikker afvikling af kraftværkerne.

I følge Olav Hohmeyer vil VE-samfundet føre til en elpris på 7 EUR cent per KWh.

I en kommentar til analysen siger afdelingschef Lars Hansen, Dansk Energi:

- Omstillingen af elsystemet til VE er skudt i gang. Hastigheden afhænger af de politiske rammer fra Bruxelles og Christiansborg, siger han.

- Den største udfordring i Europa her og nu er manglende harmonisering af de nationale støttesy-stemer for VE. I Danmark skal vi hurtigt have justeret støttesystemet til biomasse, så vi kan få sat gang i brugen af biomasse i de danske kraftvarmeværker, siger Lars Hansen.

Den tyske professor slår også fast, at VE-samfundet kræver et langt stærkere transmissionsnet mellem landene. Mellem Tyskland og Danmark er der brug for en kapacitet på 42 GWh for at kunne sende strømmen frem og tilbage til Norge.

Olav Hohmeyer gennemgik sine seneste beregninger på et fælles arrangement mellem Det Økologiske Råd og Dansk Energi den 2. september 2010 i København. Hent præsentationer fra seminaret her på siden.