Vores bygninger står for 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Derfor skal vi energirenovere fra kældre til kviste – og meget gør vi allerede. Men regeringen kan virkelig lave et gearskifte med den nye strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som en række centrale aktører mødes om i dag.
Energi- og klimaindsatsen er efterhånden blevet mainstreamet, og den skal i dag tænkes ind i alt fra fastlæggelsen af energipriser, skattepolitikken, fossilfrihed, effekten af energiselskabernes energispareindsats, udvidelse af rammerne for at foretage innovative udbud i byggeriet og så videre.
Selvom vi ikke kan dække alt af med en kommende bygningsstrategi, er det vigtigt, vi alle tænker i helheder, hvis vi virkelig skal have resultater ud af indsatsen.
I det almene byggeri bliver der i disse år investeret massivt i renoveringer. Indsatsen har et historisk stort omfang. Beboernes sparegris - Landsbyggefonden - skal således over en periode på 6 år støtte renoveringer for mere end 24 mia. kroner.
Disse renoveringer trækker betydelige energibesparelser med sig, som ellers ikke ville være gennemført. For typisk kan det ikke som enkeltstående tiltag betale sig at energirenovere en facade eller et tag, men når der alligevel foretages en gennemgribende renovering, så kan det slet ikke betale sig at lade være. Energibesparelser på omkring 30 procent efter en gennemgribende renovering er ikke usædvanligt.
Så der bliver allerede gjort meget, men der kan gøres langt mere. Vi kan som samfund tage mange flere skridt, så vi kan blive klogere og endnu bedre til energirenoveringer i fremtiden.
De almene boliger kunne være et oplagt og velorganiseret fremtidslaboratorium. Der renoveres allerede op til den nuværende energistandard, og med et målrettet indsats kan vi sikre et løft og rykke standarderne. Vi kan teste nye metoder, og man vil være sikker på, at pengene går til noget reelt nyt og udviklende, der ikke alligevel ville blive lavet.
Det vil også åbne for, at bygningerne bliver tænkt sammen med energisystemet og bliver intelligente og fleksible. Vi kan skabe bygninger, der kan kommunikere med energinettet, skrue op og ned for forbruget og lagre energi i takt med for eksempel den svingende vindkraftproduktion.
Der er behov for nytænkning, hvis vi for alvor skal løfte en bygningsstrategi ”to the next level”. Her bør man også indtænke nye udbudsformen som for eksempel konkurrencepræget dialog, så der sammen med erhvervet kan udvikles nye banebrydende løsninger.
Innovationen ligger ikke kun i bygningerne, men i de samlede løsninger. Det giver mulighed for markant flere energibesparelser og også vækst og arbejdspladser gennem nye metoder og teknologi – og en ny dansk eksportvare.