EU

Nye statsstøtteregler for den europæiske energisektor

EU-Kommissionen har netop offentliggjort nye retningslinjer om statsstøtte for miljø og energi. Dansk Energi vurderer, at de nye regler på kort sigt ikke vil have de store konsekvenser for Danmark.

Den 9. april fremlagde EUs konkurrencekommissær, Joaquin Almunias EU-Kommissionens nye anbefalinger til statsstøtteregler på energiområdet. Kommissionen ønsker at omlægge reglerne for statsstøtte til grøn energi til en mere harmoniseret og markedsbaseret model.


Udspillet er dermed et forsøg på at finde en balance mellem en nødvendig udvikling af det europæiske energimarked og støtteordninger til grøn energi, som nogle steder for eksempel i Tyskland, er blevet kritiseret for at skævvride det fælleseuropæiske energimarked. Dansk Energis vurdering er, at de nye regler i første omgang ikke vil have stor betydning for Danmark.

- De nye ændringer betyder på det korte sigt ikke de store ændringer for Danmark i forhold til statsstøtte til vedvarende energi. Men vi ser ind i en fremtid for den danske energisektor, hvor støtte til landvind og biomasse til elproduktion sandsynligvis skal ændres, når den nuværende godkendelse af støtteordningen udløber, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.Han understreger, at der er mange detaljer i Kommissionens retningslinjer, som skal studeres nærmere for at få det fulde overblik over forslagets indhold. Her tænkes især på mulighederne for PSO-kompensation for konkurrenceudsatte sektorer.

- Det vil ifølge de nye regler være muligt at kompensere konkurrenceudsatte sektorer med eltunge processer for PSO, hvis elintensiteten er på mere end 20 procent, eller hvis de er ”carbon leakage”-udsatte, siger Lars Aagaard, og pointerer, at det er ét af de områder, hvor det skal undersøges nærmere, hvordan det kan implementeres i praksis.

Her er Dansk Energis læsning af de væsentligste elementer i de nye statsstøtteregler:

  • Der kan med anbefalingerne fortsat gives teknologispecifik støtte til ”mindre udbredte” teknologier. Teknologispecifik støtte skal begrundes eksempelvis i form af, at innovative og nye teknologier har et potentiale, som vil udmøntes på længere sigt; eller fordi der er behov for at opnå diversificering i energisystemet.

  • I en ny energiaftale efter 2020 vil nye støtteregimer kunne indgå – herunder eventuelt et certifikatmarked.

  • Nationale støtteordninger skal gælde på tværs af landegrænser. Det vil sige, at udenlandske projekter kan søge om danske pristillæg. Der ligger i anbefalingerne, at den enkelte medlemsstat vil kunne fravælge dette.

  • Reglerne for støtte i form af afgiftslempelser videreføres i stort omfang uændret.

  • Det vil være muligt at kompensere konkurrenceudsatte sektorer for PSO. For eksempel virksomheder med eltunge processer med en elintensitet på mere end 20 procent og i en branche med en handelsintensitet på mindst 4 procent eller som er ”carbon leakage”-udsatte. Det er dog ikke muligt i Danmark at reducere PSO-betaling for udvalgte grupper eller virksomheder, da det jævnfør Justitsministeriet er ulovligt ifølge Grundloven at differentiere et gebyr.

  • Der åbnes også for en årlig kompensation på baggrund af historiske data. Umiddelbart vurderes dette at være en løsning for Danmark. Det skal undersøges nærmere, og der skal gives en vurdering af den praktiske implementering.

  • Reglerne giver ligeledes mulighed for, at medlemslandene kan indføre kapacitetsmarkeder til sikring af elforsyningssikkerheden.