Giv energien videre

Nye EU-krav til kraftværker i medlemslandene kan true de danske kraftværkers fremtid. Det påpeger Dansk Energi i Ingeniøren. Miljøstyrelsen konstaterer, at branchens bekymring er helt reel.

Går man efter at placere investeringer i grøn energi, så ligger Danmark nummer ét på listen over de lande, der er mest attraktive at investere i. Det viser den nyeste udgave af PA Consulting Groups "Energy Investment Map". Sikkerhed for investeringerne er værd at værne om, ellers risikerer vi at miste dem til andre markeder, lyder det fra Dansk Energi.

Der skal fokuseres på den mindre gruppe af energiintensive virksomheder i forhold til finde en løsning på den aktuelle PSO-problematik. For private elkunder handler det om at fjerne den massive elbeskatning, slår Dansk Energi fast i Jyllands-Posten.

Den voksende PSO-betaling er en reel udfordring for den energitunge del af dansk erhvervsliv. Dagens rapport fra det Miljøøkonomiske Råd underbygger, at der skal ageres politisk i forhold til netop disse virksomheder, mener Dansk Energi. For den almindelige dansker betyder udviklingen en lavere elregning – her er problemet den danske europarekord i elbeskatning, hvor 56 procent af elregningen går lige i statskassen.

Nye kvalitetskrav bliver den 1. april indført for at sikre, at varmepumper har den lovede kvalitet og lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet. Det giver større sikkerhed for forbrugerne, lyder det fra Dansk Energi.