Giv energien videre

Produktivitetskommissionen har i dagens endelige rapport fokus på at skabe en omkostningseffektiv omstilling af vores energisystem. Det fokus er rigtigt, mener Dansk Energi og derfor skal elnetselskaberne eksempelvis have incitament til at investere i ny teknologi, som øger produktiviteten. Det bør løses politisk.

Den svenske regering har med erhvervsminister Annie Lööf i spidsen netop annonceret, at man afsætter yderligere 2,8 milliarder svenske kroner (cirka 2,34 milliarder danske kroner) i det svenske landdistriktsprogram til at sikre bedre bredbånd og vækst i landdistrikterne.

Danske Commodities leverede i 2013 sit bedste resultat nogensinde. Ifølge en pressemeddelelse har nye innovative løsninger til at håndtere volatilitet på de europæiske energimarkeder betydet en kundevækst på 70 procent.

Energitilsynet har godkendt en ny vejledning, der ophæver en hidtidig rabat til solcelleejere på at bruge elnettet. Fremover bliver alle kunder ligestillet, understreger Dansk Energi.

Regeringen har varslet en ny vækstpakke for at bidrage til, at Danmark kommer fri af den økonomiske krise. Derfor diskuteres BoligJobordningen lige nu. Dansk Energi mener, at ordningen er god, men i højere grad bør understøtte andre politiske målsætninger, så som højhastighedsbredbånd, privat infrastruktur til grøn transport og et øget fokus på energieffektivisering.