Nyhed

Gør vedvarende energi selvkørende

Hvis vedvarende energi skal slå igennem, kræver det et opgør med de tårnhøje afgifter på el i Danmark. Det skriver Kristine van Het Erve Grunnet, chefkonsulent i Dansk Energi, i en længere analyse i dagbladet Politiken i dag.

Danmark har slået en verdensrekord. 42 procent af vores elforbrug er dækket af vindkraft. Vi investerer også i solceller og biomassefyrede kraftvarmeværker - og i dag dækker vedvarende energi næsten 55 procent af elforbruget. Det vil vokse til over 80 procent i 2020.

Vi skal fortsætte udbygningen med vedvarende energi, og det skal gå hånd i hånd med et effektivt energiforbrug. Men det kræver, at vi får forløst det politiske ønske om at øge vores anvendelse af den grønne strøm som en vej til et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

El skal bruges til mere
Som med alle andre varer vil værdien af grøn strøm blive øget af større afsætning - både gennem eksport og ved at bruge den stadigt grønnere strøm til mere. Men vi får ikke sat nok strøm til vores biler og opvarmning - og vores hovedfærdselsåre til Tyskland er tilgængelig mindre end 20 procent af tiden. Med andre ord har vi to konkrete udfordringer, som kræver politisk handling.

Teknisk er det muligt at fortsætte udbygningen med vedvarende energi og ikke mindst vindkraft. Men øgede afsætningsmuligheder skal følge med. Det kan eksempelvis aflæses i Energistyrelsens scenarier for fremtidens energisystem. Her er et scenarie, at vi i 2035 fordobler vores vindstrøm til næsten 100 procent af vores nuværende elforbrug.

Den mængde vindstrøm kobler Energistyrelsen med efterspørgsel fra over 1 million elbiler, mere end 250.000 individuelle eldrevne varmepumper foruden 250 MW store varmepumper og særligt brændselsfabrikker, der skal bruge el til fremstilling af flydende biobrændstoffer og til biogasopgradering.

I dag har vi omtrent 7.000 elbiler, cirka 50.000 individuelle varmepumper ifølge BBR-registret, under 20 MW store varmepumper og ingen biofabrikker. Selvom stort set samtlige energipolitikere peger på elektrificering, som næste trin i den grønne omstilling, så er der et stykke vej endnu.

En af de største barrierer er de tårnhøje afgifter på elektricitet. Paradoksalt nok forværres problemet af støtten til vedvarende energi, PSO, som også kræves op på elregning – og dermed gør det dyrere at bruge den grønne strøm.

Vi slås også med, at Tyskland stik mod det indre marked begrænser vores kabel mellem Jylland og Tyskland. Det kræver øget politisk pres på Tyskland både fra den danske regering og fra EU-kommissionens side. Derudover skal vi etablere nye forbindelser til eksempelvis Storbritannien og Holland, så vi kan eksportere den grønne el til lande med højere elpriser. Kablerne er på tegnebrættet, men danske energipolitikere bør sikre politisk fokus på dem.

Lave elpriser øger støttebehov
I dag ligger elprisen i et leje på 14-20 øre pr. kwh. på den nordiske elbørs, hvilket er historisk lavt. Årsagen er for få muligheder for at eksportere vores strøm, et stagnerende elforbrug, lave priser på fossile brændsler og lave CO2-priser. Det er ikke i sig selv et problem, men de lave elpriser betyder, at gabet mellem solcellernes og vindmøllernes produktionsomkostninger, og elprisen vokser. Resultatet bliver et stigende støttebehov. Og uanset, hvordan man vender og drejer det, så vil der være et investeringsbehov for blot at opretholde den kapacitet, vi har i dag.

I dag har vi tæt på 50 procent vindkraft i elforsyningen. Omtrent halvdelen af de vindmøller, som vi har i dag, vil nå pensionsalderen inden 2030. Hvis man medregner de to planlagte havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak, vil 25 procent af den opstillede vindkraft nå sin pensionsalder i tiden mellem 2020 og 2030. Derfor vil der være et stort investeringsbehov bare for at bevare det nuværende niveau.

Vores analyser viser, at elprisen har stor betydning for størrelsen af støtten til vedvarende energi. En ambitiøs udbygning kan i 2030 koste 12 mia. kroner med en lav elpris. Mens prisen vil være 3,7 mia. kroner, hvis elprisen er høj. Ved ambitiøs udbygning er der taget afsæt i Energistyrelsens ”Vindscenarie”, hvor der årligt tilføjes 400 MW havvind og 300 MW landvind. Når det blæser, vil sådan en mængde vindkraft stort set kunne dække strømforbruget i alle københavnerhusstande.

Nogle vil indvende, at regningen for danskerne vil være den samme uanset, da det enten vil være en højere elpris eller støtte, der skal betales. Men det har stor betydning for dansk konkurrenceevne, da støtten er national, og elprisen derimod er grænseoverskridende. Derfor er det en fordel for især danske forbrugere og ikke mindst for virksomheders konkurrencedygtighed, at de har mere lige vilkår med nabolandene.

Derfor kræver en omkostningseffektiv vej mod et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, at politikerne og branchen i fællesskab skaber forudsætninger for det næste store spring i udbygningen af vedvarende energi. Værdien skal øges ved at maksimere eksporten af strømmen til udlandet og kickstarte elektrificeringen af vores transport, varme og industri.

Støtteomkostninger ved henholdsvis høj og lav elpris

Figuren viser støtteomkostninger med vedvarende energi ved lave og høje elpriser fra 2020 til 2030.
Figuren viser, at det er elprisen mere end ambitionen, der afgør støtteomkostningen.

Note: Lav elpris følger forwardmarkedet frem til 2025 og er herefter konstant i faste priser (23 øre/kWh). Høj elpris er beregnet på Dansk Energis Balmorelmodel på baggrund af Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra 2014 og medtager udover højere brændsels- og CO2-priser også effekten af kraftværkslukninger og en gradvis overgang til en elprissætning, der er mere domineret af gaskraft. I dette scenarie stiger elprisen fra 30 til 56 øre/kWh i faste priser i perioden 2020-2030.

Kilde: Dansk Energis analyseafdelings beregninger