Nyhed

Skal tilfældigheder afgøre om Danmark er en energi- og klimapolitisk succes?

Politikerne skal sætte en kurs for den danske energipolitik og for den grønne omstilling. Det mener Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi. Han skriver i dag i en kronik i dagbladet Børsen, at han efterlyser politisk handling, når det gælder afgifter, der understøtter en ansvarlig omstilling af vores energisystem væk.

Hvor grøn eller hvor sort man er politisk, kunne i 2015 gøres op i om, man mente, at Danmark skal skære sit drivhusgasudslip med 37 procent eller 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Den debat døde med udgangen af 2015. Ikke fordi der pludselig var nye ambitioner. Heller ikke fordi der blev gennemført nye initiativer. Men fordi en revurdering af forskellige faktorer peger på, at vi nu alligevel vil skære dansk CO2-udslip med 40 procent i 2020.

Mit håb er, at det vil anspore til, at vi får en energipolitisk debat, som også kan rykke politikken. For det er godt at have ambitioner og mål. Spørgsmålet er hvilke, der kan gøre en reel politisk forskel?

Sagen er nemlig, at en række af de forhold, der afgør, om vi opfylder klimamålet i 2020 eller ej, er udenfor danske politikeres kontrol. For eksempel påvirkes de danske drivhusgasudledninger af den økonomiske vækst.  Mere aktivitet i samfundet betyder mere transport og mere produktion af varer og tjenester. Det øger CO2-udledningen. Mere vækst i udlandet betyder øget eksport af mælk og kød– og dermed flere klimagasser fra dansk landbrug.

Samtidig påvirker CO2-kvoteprisen elproduktionens CO2-udledninger. CO2-kvoteprisen sættes på det fælles europæiske CO2-kvotemarked, der i høj grad bliver påvirket af fælles europæiske beslutninger og økonomiske faktorer. Her er danske politikeres direkte indflydelse desværre begrænset.

Når man dykker ned i Energistyrelsens nye fremskrivning, ser man, hvor den kommende tids energi- og klimapolitiske udfordring ligger. Tallene viser, at vindmøller, sol, bæredygtig biomasse i kraftværkerne og biogas vokser frem. I 2020 forventes 80-85 procent af elforbruget at kunne dækkes af vedvarende energi. Af samme grund falder CO2-indholdet i el med 75 procent mellem 2000 og 2020. Det er resultat af det brede energiforlig fra 2012.

Med andre ord viser tallene, at den største klimapolitiske udfordring for Danmark i fremtiden ikke handler om CO2 fra el og fjernvarme. Danmark skal finde veje til at reducere drivhusgasser for tiden 2021-2030 for de såkaldte ikke-kvoteomfattede udledninger.  Det vil sige landbruget, olie- og gasfyr og fra transporten - populært kaldet biler, bønder og boliger. Hvor det loft over udledningerne skal lægges, skal den danske regering forhandle på plads med de andre EU-lande i 2016.

Alt tyder på, at Danmark får en mærkbar klimaudfordring 2021-2030,og bliver tvunget til hårde valg. Det kan være svært at gøre noget ved landbrugets drivhusgasser uden at ramme erhvervet. Helt konkret er det svært at få køer til at bøvse mindre. Derfor vil transporten og opvarmning være en nøgle. Her peger en lang række partier på at erstatte benzinen og fyringsolien med el. Elektrificeringen er en ambition, der endnu mangler politisk opfølgning.

Børsen har fornylig skrevet om, hvordan der ligger en milliardstor vækstmulighed i at flytte betalingen for vedvarende energi, PSO, væk fra elregningen. Det vil samtidig gøre en forskel for både individuelle og store varmepumper, der kan udnytte vindkraften bedre. At lette den tårnhøje elbeskatning vil have positive grønne og økonomiske effekter. Mens vi heller ikke kommer uden om at finde vejen til en langsigtet bilbeskatning, der kan gøre bilparken grønnere.

Den politiske succes og kamp måtte for min skyld gerne handle lidt mindre om bestemte mål tal i bestemte år og mere om viljen til at tage initiativer, der bringer os fremad. Derfor er det mit håb for 2016, at vi ser politisk handling, når det gælder afgifter, som understøtter en langsigtet og økonomisk ansvarlig omstilling af vores energisystem væk fra fossile brændsler og over til grønnere el kombineret med private investeringer i vores fælles energiinfrastruktur.

Energisektorens kapitaltunge-investeringer påvirkes af de konkrete handlinger og beslutninger, som Folketing og minister lægger for dagen. Fremskridt her vil gøre en reel energi- og klimapolitisk forskel. Succes kan ikke måles på CO2-udslippet i 2020 alene.