PSO

DI og Dansk Metal: Sæt PSO på finansloven

Danmarks største erhvervsorganisation og metalarbejdernes forbund melder klart ud i Børsen i dag, at PSO’en bør flyttes til finansloven. Samtidigt understreger de to organisationer, at det vil skade produktionsdanmark, hvis PSO’en forsat finansieres via forbrugernes elregning. Energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lillholt har i dag kvitteret prompte på Twitter og understreget, at regeringen arbejder på at finde en løsning.

- Vi mener, at Danmarks energipolitik skal på finansloven og finansieres over det offentlige budget. Det er finansiering på rette sted. (…) ifølge Det Økonomiske Råd vil en omlægning af finansieringen af energipolitikken fra elregningen til finansloven gavne både miljøet og den økonomiske effektivitet, skriver Claus Jensen, formand, Dansk Metal og Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri i en kronik i dagens udgave af Børsen.

Ifølge Dansk Industri og Dansk Metal er PSO-omkostningerne per medarbejder for støberiet Tasso steget fra 19.977 kr. i 2010 til ca. 50.000 kr. i 2015. På den baggrund udtrykker de to organisationer bekymring for danske produktionsvirksomheders evne til at fastholde arbejdspladser i konkurrencen med udenlandske virksomheder og opfordre politikerne til ikke at vakle.

- Der er risiko for, at politikerne vakler og lægger sig fast på dårligere løsninger, for eksempel at finansieringen fortsat skal findes på forbrugernes elregning. Men det vil medføre en risiko for, at Danmarks ældste støberi ikke vil ligge i Odense i fremtiden, skriver Claus Jensen og Karsten Dybvad.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lillholt deler de to organisationers bekymring, men understreger, at regeringen arbejder på at finde en løsning.

- Enig med produktionsdanmarks - Dansk Industri og Dansk Metal - bekymringer om PSO - arbejder på løsning, lød det fra ministeren i en opdatering på hans Twitter-profil.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at hvis PSO’en flyttes væk fra elregningen og i stedet finansieres via et bredere skattegrundlag på finansloven, fremfor en ny elafgift, giver det en gevinst for samfundet på omtrent 1,5 mia. kroner årligt.