DebatVarmepumpe

Fair energibesparelser

Hvis man skal skabe mest mulig værdi til kunderne i en ny energispareordning, så bør man fra politisk hold fokusere på kernen i opgaven: At sikre et lavere energiforbrug med en fair omkostningsfordeling. Det skriver Kamilla Thingvad, der er afdelingschef i Dansk Energi i et debatindlæg i dagens udgave af Altinget.

Omkostningseffektive besparelser og fairness for kunderne. Det er nøgleordene, når man laver en ordning, der skal sikre energibesparelser. Derfor har alle en interesse i, at det bliver opfyldt. Hvis vi begynder med det første, så viser evalueringen, at energispareordningen har skabt besparelser for 7 mia. kroner årligt, og at det samfundsøkonomisk giver overskud. Men selvom noget historisk har fungeret godt, kan det jo altid gøres bedre.

Dansk Energi har længe været bekymret for de omkostninger, der følger med den stigende forpligtigelse el, gas og fjernvarmesektorens kunder er pålagt. At skulle blive ved at skabe så store besparelser koster mere, da de lavt hængende frugter er høstet. Det er årsagen til, at prisen på energibesparelser stiger. For der skal lægges nogle ingeniørtimer i at yde den rådgivning, som sikrer, at virksomheder og husholdninger effektivt kan spare yderligere på energien i et af verdens mest energieffektive lande.

Elnetselskaberne udgør Danmarks største andelsbevægelse – 1,8 mio. danskere og virksomheder ejer elnettet sammen. Dermed er det en primært forbrugerejet elsektor, som på samfundets vegne historisk har accepteret at løfte den største del af opgaven. El-netselskaberne løser opgaven på præcis samme vilkår som fjernvarmeselskaberne – de får dækket deres nødvendige omkostninger, hverken mere eller mindre.

Derfor tillægger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, elnetselskaberne motiver om udelukkende profithensyn, som ikke har hold i virkeligheden.  Beskyldningen er ydermere pudsig al den stund, at mange selskaber både er aktive i fjernvarme og el, og vi derfor deler ganske mange og betydende medlemmer. Jeg kan kun svare for egne medlemmer, men jeg oplever sådan set en villighed til at løfte et stort samfundsansvar og bekymring for kundernes vilkår. Uanset om vi taler el- eller varmekunder. Et aktuelt eksempel er vores ønske om at få PSO helt væk fra elregningen som en vej til omkostningseffektiv grøn omstilling.

I Dansk Energi tror vi på markedsøkonomi og profit som en god driver for levering af kvalitet, effektive investeringer og drift. At andre kan have et modsatrettet synspunkt er fair. Det får os ikke til at skyde dem dunkle motiver i skoen. Når det gælder energispareordningen, er det vores udgangspunkt, at alle der sælger energi til slutkunder skal have en ensartet forpligtigelse. Den forpligtelse skal tage hensyn til omfanget af energisalg, og om sektoren har egne aktiver, som modtager støtten. At oliebranchen år efter år slipper uden om at løfte sin andel er tæt på en energipolitisk skandale.

Vi tænker på elkundernes omkostninger, når vi er tilbageholdende i forhold til at skulle udbrede energispareordningen til at dække generelle energipolitiske mål. Faren er, at ordningen bliver en PSO betalt af elkunderne, der går til blandt andet finansiering af investeringer i fjernvarmesektoren, som fjernvarmekunderne rettelig burde betale inden for rammerne af den helt særlige økonomiske regulering, som fjernvarmen er underlagt.

Hvis man skal være tro overfor at skabe mest mulig værdi til kunderne, det vil sige effektivt og fair, så bør man fra politisk hold fokusere på kernen i energispareopgaven: At sikre et lavere energiforbrug med en fair omkostningsfordeling.