Giv energien videre

Høje afgifter på el, kombineret med faldende priser på solceller og batterier gør det ganske attraktivt for danske elforbrugere at producere deres egen strøm. Men den voksende egenproduktion bagom elmålerne truer nu med at slå et milliardhul i statskassen. Samtidig er små solcelleanlæg med til at gøre den grønne omstilling dyrere.

Fremover skal plug in-hybridbiler ikke kunne lade ved offentlige ladepladser. Det er i hvert fald konsekvensen af Vejdirektoratets forslag til en ny bekendtgørelse, der vil forbeholde ladepladser for rene elbiler, og dermed udelukke biler, der både kan køre på strøm fra elnettet og benzin. Et tilbageskridt for omstillingen til eldreven transport, lyder det fra Dansk Elbil Alliance.

Boblebad, pejs og havudsigt er ikke længere det eneste, der afgør om danske sommerhusejere kan finde lejere i sommermånederne. I den digitale tidsalder er hurtigt internet i stigende grad en faktor der afgør, i hvilke klitter turister tilbringer deres sommerferie. Desværre halter danske sommerhuse efter i udrulningen af bredbånd, viser nye tal.

Pressemeddelelse: At udskifte olie og gas i opvarmning, industri og biler med vores stadigt grønnere el bør være et centralt redskab, når Danmark skal nå EU’s målsætning for CO2-reduktioner i 2030. Sådan kan Danmark få størst mulig værdi ud af investeringerne i vedvarende energi og samtidig bevare konkurrenceevnen i landbruget.

20. juli fremlægges EU-Kommissionens klimapakke med forslag om nationale CO2-reduktionsforpligtelser. For Danmark, som er gået forrest i omstillingen til et grønt energisystem, er det en oplagt lejlighed til at anvende vores store mængder vedvarende el i blandt andet transporten og opvarmning af bygninger. Det skriver vicedirektør for Dansk Energi, Anders Stouge, i dagens Børsen.