EU

EU skal holde kursen efter COP21

EU-Kommissionen udsendte onsdag en vurdering af konsekvenserne for EU’s energi- og klimapolitik, som følge af COP21 klimaaftalen. Højeste prioritet skal fortsat være at indfri Europas fastsatte mål for 2030, fastslår Kommissionen, som dermed ikke lægger op til øge ambitionerne i EU’s klimapolitik.

EU’s stats- og regeringschefer enedes i oktober 2014 om at reducere EU’s CO2-udledninger med mindst 40 procent i 2030. Det er i overensstemmelse med det erklærede mål i Parisaftalen om at holde den globale temperaturstigning på et niveau under to grader, fastslår Kommissionen i den netop offentliggjorte analyse af Paris-aftalens konsekvenser.

Energi- og klimakommissær, spanske Miguel Arias Cañete, sagde ved offentliggørelsen af Kommissionens vurdering, at Europas fokus bør være på at fremlægge og implementere al lovgivning i forbindelse med EU’s energiunion og 2030-rammen for energi- og klima.

- Kommissionens prognoser viser, at vi med den nuværende 2030-ramme ikke behøver yderligere indsats i forhold til FN-målet. Men vi må samtidig have blikket rettet endnu længere ud i fremtiden. Derfor må vi sikre, at markedet fortsat gives et investeringssignal, der for alvor batter og fremmer de rigtige investeringer, siger Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef i Dansk Energi.

Han uddyber, at hvis ikke der kommer styr på CO2-kvotesystemet, EU’s vigtigste klimapolitiske værktøj, så bliver det meget svært at indfri de klimapolitiske ambitioner på lang sigt.

- Vi har i øjeblikket den laveste kvotepris siden 2013, som følge af et enormt kvoteoverskud i markedet. Europas politiske ledere må tage affære og reformere kvotesystemet, så vi kan give de rette incitamenter til investeringer i grøn energi, fortsætter Jørgen Skovmose Madsen.

EU’s miljø- og klimaministre mødes fredag i Bruxelles til den første politiske drøftelse af COP21-aftalen. De forventes at konkludere, på linje med EU-Kommissionen, at EU’s 2030 klimamål er i overensstemmelse med COP21-aftalen.