NyhedNye regler på elmarkedet 1. april 2016

Skatteregning på 25 milliarder kroner kræver sikkerhed

Skatter og afgifter for 25 mia. kroner og nettariffer for 6,5 mia. kroner årligt lægger en betydelig risiko på elnetselskaberne, som efter nye regler den 1. april skal kræve de penge op hos elhandlerne. For at kunderne ikke skal hænge på regningen ved en mulig konkurs, vil en række elhandlere opleve krav om sikkerhedsstillelse fra elnetselskaber.

31,5 milliarder kroner. Det er de afgifter, som hvert år skal flyde fra elhandelsselskaber til elnetselskaber ifølge det regelsæt, der er lavet for engrosmodellen, som træder i kraft den 1. april. Den risiko betyder, at en række af elnetselskaberne i den kommende tid begynder at stille krav om sikkerhed til elhandlere, der kan udgøre en risiko.

- Den model, man politisk har valgt at lave for engrosmodellen, betyder, at man lægger en stor risiko på elkunderne. Samlet set vil elnetselskaberne på kundernes vegne årligt skulle opkræve 25 mia. kroner i afgifter inden godtgørelse, hertil kommer omtrent 6,5 mia. kroner i nettariffer. Går en elhandler konkurs, skal tabet dækkes ved, at elnetvirksomhederne kræver pengene op hos alle elkunder og dermed også hos kunder, som intet har med det pågældende elhandelsselskab at gøre, siger Filip Marott Sundram, afdelingschef i Dansk Energi med ansvar for netregulering.

Hos det mindre elselskab Vindstød, der sælger strøm fra 2500 vindmøller, ser man positivt på sikkerhedsstillelsen:
 
- Jeg kan godt forstå, at politikerne ikke ønsker en ny sag med selskabstømmere, der bruger elmarkedet til at rende med skatter og afgifter, som danskerne i sidste ende skal betale regningen for. Så de nye regler sikrer, at hverken statskasse eller kunder lider et unødigt tab, siger Morten Nissen Nielsen, administrerende direktør i Vindstød.
 
Nogle aktører mener, det er unødvendigt med sikkerhedsstillelsen, fordi tabet kan dækkes ind.  Men udfordringen ved det er, at den regning ender hos kunden, forklarer både Morten Nissen Nielsen og Filip Marott Sundram. For kan en elhandler ikke betale og går konkurs får netselskaberne et tab, som skal dækkes via de fremtidige nettariffer, som i sidste ende skal betales af alle elforbrugerne.
 
- For kundernes skyld har netselskaberne en pligt til at minimere et muligt tab, forklarer Filip Marott Sundram.
 
Med engrosmodellen skal elhandlerne sælge leveret el til elforbrugerne. Oprindeligt var det hensigten, at elhandlerne skulle opkræve elafgifter fra elforbrugerne og indbetale afgifterne direkte til SKAT. Men lovgivningen blev dog ændret, så netselskaberne skal opkræve elafgifterne fra elhandlerne og er ansvarlig for at indbetale elafgifterne til SKAT, uanset om elhandlerne i praksis betaler fakturaen på afgifter. 
 
- Vi var tilfredse med den oprindelige model, men indretter os nu efter den nye model, og det kræver, at vi for at beskytte elkunderne må stille krav om sikkerhed. Ja, Energitilsynet har endog præciseret kravet - vel sagtens, fordi de også kan se en fare i, at useriøse selskaber kan spekulere i ikke at betale de afgifter, som de opkræver hos kunderne og lade alle andre kunder dække regningen, siger Filip Marott Sundram.
 
Sikkerhedsstillelsen skal ske på et objektivt grundlag, og Energitilsynet har godkendt de krav, som indgår i den såkaldte standardaftale mellem elnetselskab og elhandlere. Her kan kravene til sikkerhedsstillelse opstå, hvis et selskab er registreret i Experians RKI-register, har negativ egenkapital eller påviseligt ikke betaler rettidigt. Eller hvis en nystartet elhandler ikke kan vise to på hinanden følgende årsregnskaber.