DebatKabelarbejde

Stabil strømforsyning kræver investeringer

Vi tager ofte elnettet for givet, men en stabil forsyning kræver løbende investeringer. Det skriver Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, i dag i Altinget, hvor han maner til omtanke i forbindelse med moderniseringen af elforsyningsloven.

Moderniseringen af Elforsyningsloven er netop blevet udskudt med ét år. Men det ændrer ikke vigtigheden af en regulering, der sikrer kvaliteten i elnettet.

For vi har behov for strøm på alle tidspunkter af døgnet, og nettet skal kunne holde til det hele. Også når vi alle sætter juleanden i ovnen den 24. december, som er et af de tidspunkter, hvor danskerne bruger allermest strøm.

16 minutter uden strøm
Vi tænker sjældent over det – nok fordi vi har en leveringsikkerhed er på 99,997 procent. I gennemsnit betyder det, at vi hver især i gennemsnit alt i alt kun oplever at stå uden strøm i 16 minutter ud af alle årets 525.600 minutter.

Prisen for kvaliteten er tilmed i den lave ende sammenlignet med udlandet. Men det er ikke en selvfølge, og der er derfor god grund til at tænke sig om og ikke bruge vores elnet som genstand for en spareøvelse, men som en investering.
 
En ny rolle for elnettet
Den grønne omstilling drøner i øjeblikket derudad, og det ændrer den måde, elnettet fungerer på nu, og på hvordan det skal virke i fremtiden.
 
For blot 30 år siden kom alt vores strøm fra de store centrale værker. Strømmen gik ind på de store transmissionsledninger, der er elnettets motorveje, og blev så sendt ned igennem systemet og ud til os alle.
 
Nu ser det meget anderledes ud.
I dag kommer næsten halvdelen af vores strøm fra elproduktion, blandt andet vindmøller og solceller, som er koblet direkte på eldistributionsnettet, der historisk har været elnettets lande- og villaveje.
Men det er nu fortid, og eldistributionsnettet er den første transportvej for 50 procent af vores elproduktion.

Det er en ny virkelighed, hvor tingene bliver vendt på hovedet, og eldistributionsnettet er oprindelig ikke tiltænkt den rolle.
   
Der er intet, der tyder på, at udviklingen vender, tværtimod.

Det kræver langt mere af elnettet at kunne håndtere de nye energiformer og kalder på en omlægning af eldistributionsnettet med stærkere og flere komponenter og mere styring og overvågning for at kunne håndtere den nye verden.

Det kan det ikke lade sig gøre, hvis der er et ensidigt krav om, at det bare skal være billigere. 

Stort behov for styrket distribution
Blot for at sætte det i relief: Der tales meget om, at den grønne omstilling kræver investeringer i elsystemets hovedveje – dvs. transmission. Det er rigtigt, men den glemte fortælling er, at den grønne omstilling medfører et flere gange større behov i eldistributionen.

IEA konkluderer, at for hver gang den grønne omstilling i Europa de næste 25 år kræver investereringer på 1 mio. kroner i elsystemets hovedveje, så skal der investeres mere end det tredobbelte i eldistribution.

Med et kumuleret investeringsbehov i transmission i Europa på 184 mia. amerikanske dollars de næste 25 år, så står eldistributionen med et astronomisk behov.
Netselskaberne er ved at nå grænsen

Siden 2004 er danskernes rene nettariffer faldet med 10 procent. Årsagen er løbende effektiviseringer hos netselskaberne, der siden 2006 har skåret 40 procent af deres driftsomkostninger. Naturligvis skal der effektivises, det er alle med på.

Ud af det potentiale, som Elreguleringsudvalget fik opgjort i slutningen af 2014 frem mod 2025, er 90 procent nået. Netselskaberne er ved at nå en grænse, hvor der ikke er råd til de investeringer og vedligehold, der skal til for at sikre danskerne det gode, som vi er vant til.

Selvom selskaberne er stærkt regulerede monopoler, er det ikke gratis at låne penge i banken til de nødvendige investeringer, og det er heller ikke gratis at investere ejernes penge, for de kunne jo have været brugt til andre formål.

Elnettet holder ikke evigt
Det er med elnettet ligesom med forsikringer. Der er først, når det ikke virker, som det plejer, at vi rigtigt værdsætter det. Derfor har vi alle et kollektiv ansvar for at værne om vores elnet, og det net, vi har, holder ikke evigt.
 
Hvis ligningen knækker, så vil vi opleve, at vores hverdag bliver ringere, og vores virksomheder vil automatisk opleve lavere produktivitet.
  
Nøglen ligger i, at man fra politisk side helt naturligt anerkender, at drift og investeringer i elnettet kræver sunde økonomiske rammer, der følger med tiden. Det burde ikke være svært at være enig i.
 
Lad os tænke os godt om
Men en advarsel er på sin plads. Pas på med at gøre de kommende drøftelser af rammerne for elnettet til en ensidig spareøvelse.

Elnettet skal selvfølgelig drives effektivt. Men som politiker bør man starte med at gøre op med sig selv, om vi fortsat skal have et elnet af høj kvalitet til gavn for vores levestandard og vores moderne levevis. Og den overvejelse bliver endnu mere relevant, når vi ved, at vi står over for et grønt elsystem, hvor kravene til eldistributionen øges.
 
Så vi skal tænke os godt om, når vi designer de nye rammer for elsystemet og eldistributionen.
Udsættelsen af den nye elforsyningslov må bruges til at skabe solide og forretningsdrevne rammer for de private aktører, der jo ejer eldistributionen i Danmark.

Det er i sidste ende også til gavn for elkunderne.