Nyhed

Energiforliget fylder fire år

I dag er det fire år siden et historisk bredt flertal i Folketinget enedes om Danmarks energipolitik frem mod 2020. Fire år efter er en række væsentlige initiativer sat i søen og godt på vej. Nu handler det om, hvordan vi tager næste skridt.

22. marts 2012 kunne SSFR-regeringens energiminister Martin Lidegaard præsentere »et stykke energipolitisk danmarkshistorie« efter forhandlinger med Folketingets partier. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod sammen med regeringen som aftaleparter på det historisk brede forlig.
 
I Dansk Energi kunne administrerende direktør Lars Aagaard glæde sig over, at forliget udstak klare rammer for energipolitikken. Men det betød ikke, at arbejdet var færdigt. Det var først lige begyndt:

– Set helt ovenfra, så må vi sige, at de danske energipolitikere er både ambitiøse og langsigtede. Det skal de ansvarlige partier have ros for. Det betyder ikke, at hverken vi eller politikerne kan kravle op i hængekøjen og slappe af. Snarere tværtimod, konstaterede Lars Aagaard om forliget i 2012.
 
Også dengang var afgifterne på el og finansieringen af energisystemets grønne omstilling central. Danmark holdt verdensrekorden i afgifter på energi, og høje elafgifter.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan anvende vores grønne afgifter mere intelligent og på en måde, der bedre understøtter vores energipolitiske målsætninger og sikkert også forekommer mere rimelige for forbrugerne, fortalte Martin Lidegaard til Jyllandsposten to uger før aftalen om Energiforliget.

Derfor besluttede forligsparterne i forbindelse med aftalen at igangsætte en grundig analyse af afgifter og tilskud på energiområdet. Det arbejde begyndte i 2013, men er endnu ikke fremlagt, hvilket i dag ærgrer Lars Aagaard:

– Nu har to regeringer, fem skatteministre og to energiministre arbejdet på analysen i snart tre år. Samtidig står det klart, at vi næppe ser en omlægning af energibeskatningen, så længe analysen er ’lige på trapperne’. Derfor håber jeg meget, analysen fremlægges hurtigst muligt.
 
Siden energiforliget i 2012 er afgiftstrykket på elektricitet vokset yderligere. Dengang betalte danskerne 63 procent af elregningen i afgifter, moms og PSO. I dag er den andel vokset til over 69 procent.

– Energiforliget har ført meget godt med sig. Vi har omstillet elsektoren til vedvarende energi i rekordtempo. Dermed har vi sagt A. Nu må vi også sige B, altså fokusere skarpt på at få bedst udnyttelse af den grønne energi. Men det forudsætter et system, hvor el ikke beskattes langt, langt hårdere end den olie og benzin, som el skal erstatte, siger Lars Aagaard.
 
Dansk Energi påbegyndte i efteråret 2015 dialogprocessen ”Giv Energien Videre”, hvor energisektoren formulerer sine indstillinger til et kommende energiforlig for tiden efter 2020.