Indblik

Største energipolitiske begivenhed i EU i mange år

Onsdag fremlægger EU-Kommissionen den længe ventede vinterpakke for energiunionen. Pakken rummer lovforslag inden for energimarked, vedvarende energi og energieffektivitet. Samlet er der tale om den største energipolitiske begivenhed i EU i mange år.

2016 blev varslet som the year of delivery, da Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, Maros Sefcovic, sidste november gjorde status på sit projekt. Foreløbig er løftet halvvejs indfriet med en forsyningssikkerhedspakke i foråret og en sommerpakke i juni, som blandt andet foreslog en udmøntning af EU’s klimamål.

Men de to pakker omfatter kun cirka halvdelen af de nye forslag fra EU-Kommissionen. Denne uge kommer så den resterende halvdel i form af vinterpakken, der forventes at indeholde otte lovforslag.

– Vinterpakken er den største energipolitiske begivenhed i Europa i mange år. Kommissionen indfrier sit løfte om at levere en europæisk energiunion. Der er rigtigt gode takter i forhold til mere regionalt samarbejde og markedsgørelse af flere af de produkter, som el-producenterne leverer, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi:

– Samtidig markerer pakken et nybrud, der sætter kunden i centrum på energimarkedet. I dag er energiproduktionen rykket meget tættere på kunden. Samtidig digitaliseres vores energiforbrug. Det betyder også, at netselskaberne med vinterpakken får en række nye roller i energisystemet for at håndtere den teknologiske udvikling.

Nye rammer for vedvarende energi
Et centralt forslag i pakken er et revideret direktiv for vedvarende energi. Det skal sætte rammerne for, hvordan EU samlet når målsætningen om 27 procent vedvarende energi i 2030. Og det er vigtigt, at den kommende lovgivning betrygger investorer i, at EU fortsat vil satse på vedvarende energi, pointerer Anders Stouge.

– Forventningen er, at vi i 2030 vil have cirka 24 procent vedvarende energi i Europa med den nuværende regulering, så 27 procent-målet er ikke voldsomt ambitiøst. Omkostninger for vedvarende energi rasler ned i disse år, og Kommissionen har et mål om, at Europa skal være verdensførende indenfor vedvarende energi. Det opnår vi kun ved, at investorer beroliges i deres tro på, at EU fortsat vil gå forrest. Ellers går investeringerne til Kina og andre regioner, hvor sektoren buldrer frem i disse år, siger han.

Kommissionen forventes at fremme vedvarende energi med en ny ramme for, hvordan målsætningen forvaltes. Blandt andet skal de enkelte stater udarbejde nationale handlingsplaner for deres udbygning af vedvarende energi. Samtidig har lækkede udkast peget på, at Kommissionen ønsker at pålægge varmeleverandører og leverandører af brændstof til transportsektoren en forpligtelse om at øge andelen af vedvarende energi.

– Sidste år eksporterede Danmark energiteknologi for 47 milliarder kroner til EU. Der er altså store summer på spil i forhold til VE-målet. VE-forpligtelsen bør dog tage hensyn til, hvor langt man er nået i det enkelte land, og så bør der være særligt fokus på at anvende den grønne el i varme og transport, siger Anders Stouge og fortsætter:

– Hvis vi ønsker mere vedvarende energi i transport og varme, kræver det øget fokus på elektrificering. Den elektrificering søger Kommissionen at opnå i revisionen af Energieffektiviseringsdirektivet, men man går ikke langt nok. Det er svært at forstå, hvorfor besparelser på el skal belønnes frem for besparelser på fossile brændsler.

Ikke alle besparelser er lige gode
I øjeblikket vægtes besparelser på el højere end på fossile brændsler gennem den såkaldte Primære Energifaktor. Kommissionen vil foreslå at sænke den fra 2,5 til 2. Men skal vi for alvor udnytte vores stadigt grønnere strøm, bør den være endnu lavere, mener Anders Stouge. Han efterlyser samtidig en klar prioritering i målsætningen om at spare på energien, fremfor et generelt årligt sparemål på 1,5 procent på tværs af hele den europæiske union:

– Det er desværre for unuanceret, hvis man blot ønsker at spare halvanden procent af energien hvert år. I stedet bør vi svare på, hvilken energi vi ønsker at bruge mindre af – kul, olie og gas – og så indrette reguleringen, så det er dér vi sparer først. 

Kommissionen ventes at fremsætte otte lovforslag, som over de kommende to et halvt år skal forhandles mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.

Fakta: Vinterpakkens  indhold
Lovforslagene er delt ind i tre kapitler. De dækker over fire direktivforslag, som skal indarbejdes i medlemsstaternes lovgivning og fire forordninger, som efter vedtagelse i EU er direkte gældende i medlemsstaterne.

Markedslovgivning:
1. Direktiv om det indre marked for elektricitet
2. Forordning om det indre marked for elektricitet
3. Forordning om oprettelse af ACER
4. Forordning om forsyningssikkerhed for elektricitet

Vedvarende energi – inklusiv forvaltning til at nå mål om 27 procent-målsætningen
1. Direktiv om fremme af brug af vedvarende energi
2. Forordning om forvaltning af Energiunionen

Energieffektivitet
1. Direktiv om energieffektivitet
2. Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne