Kabelarbejde

Fire skarpe om de forbrugerejede elselskaber

De danske elselskaber er centrum for en bred debat om kundeeje og investeringer disse dage, efter Jyllands-Posten i begyndelsen af august bragte en artikelserie. Dagens Energi stiller fire skarpe spørgsmål om elselskabernes investeringer.

Danske elkunder har strøm i stikket 99,99 procent af tiden – den højeste leveringssikkerhed i Europa. Samtidig er danske nettariffer i den lave ende og et godt stykke under EU-gennemsnittet. Men hvad går de danske nettariffer egentlig til? Og dækker de investeringer uden for elnettet? Vi spørger Dansk Energis afdelingsleder for net Filip Marott Sundram:

Er elnetselskabet det samme som det energiselskab eller energikoncern, som det indgår i?
Nej – elnetselskabet er lovmæssigt og i praksis et helt afgrænset og adskilt selskab i det energiselskab eller den energikoncern, som det indgår i. Det betyder eksempelvis, at energikoncernen ikke kan hæve elnettets tariffer for at finansiere investeringer og aktiviteter andre steder i koncernen.   

Så hvis et elselskab investerer i eksempelvis fiber-bredbånd, kan pengene altså ikke hentes ved at hæve net-tariffen på kundernes elregning?
Nej, det kan de ikke. Elnetselskaber må kun drive elnet og kun opkræve indtægter, der går til drift, investeringer og forrentning af selve elnettet, og som kan godkendes af Energitilsynet.

Hvorfor stiger prisen til at drive elnet?
Det er rigtigt, at tarifferne er steget i de sidste 11 år. Det skyldes, at elnetselskaberne politisk er blevet pålagt en række nye opgaver. De har skullet grave elnettet ned under jorden og er i gang med at installere 3,3 mio. fjernaflæste elmålere. Samtidig har de skullet spare energi, der svarer til Esbjergs samlede elforbrug. Tager man højde for omkostningerne til de opgaver, er prisen for at levere strøm fra A til B reelt faldet med cirka seks procent for husstande og 15 procent for større erhvervskunder i perioden 2004-2015. 2015 er det nyeste tal vi har fra Energitilsynet.

Hvorfor investerer elselskaberne i andre områder end elnettet?
Størstedelen af de danske energiselskaber er ejet af 1,8 mio. danske elkunder.  I sidste ende er det andelshaverne, der beslutter, om selskabernes overskud skal sendes tilbage til kunderne, eller om de skal investeres i lokalområdet. Ligeledes er der ofte andelshaverne, der efterspørger fibernet – ikke mindst i landområder.

De investeringer, Jyllands-Posten har omtalt i artikelserien om danske elselskaber, er oftest foretaget med midler, som selskaberne har fået for år tilbage. Eksempelvis ved frasalg af kraftværker og som egenkapital, der med opbakning fra S, V, K, R, SF og Kristendemokraterne tilfaldt selskaberne, da de til gengæld afstod eltransmissionsnettet til staten.