Solenergi

Solceller indtager nye farver og former

Copenhagen International School i Nordhavn producerer elektricitet fra solceller, der alt efter lys, vejr og vinkler veksler i nuancer af blågrøn.

De fleste af Danmarks 97.000 solcelleanlæg er blå/sorte og forholdsvis traditionelle, men Copenhagen International School (CIS) viser, at solceller kan integreres i bygninger på nye måder. Alle facader på CIS er iklædt blågrønne solceller, og man skal være lidt af en ekspert for at se, at skolebygningerne i Københavns Nordhavn er et elproducerende anlæg på 700 kW. Farverne veksler alt efter lys, vejr og vinkler,

– Vi får stadig flere farvemuligheder at arbejde med, konstaterer direktør Peter Melchior Rødder fra SolarLab, der har leveret solcellefacaderne til Copenhagen International School og er i gang med forberede et projekt på Bornholms Hospital med terracotta-farvede celler. I Schweiz er der netop indviet en skole med grå/lysegrå solceller.

Ejendomsfonden bag det 25.000 kvadratmeter store byggeri har været dygtige til at hente fondsmidler, så der er valgt løsninger i den dyrere ende – herunder 12.000 specialfremstillede solcellemoduler, fleksibel indretning af lokaler og aktivt brug af døgnrytmelys i klasselokalerne.

Køling også om vinteren
Solcellerne dækker et areal på godt 6.000 kvadratmeter, og de forventes at dække cirka halvdelen af skolens årlige elforbrug. En stor del af elforbruget bruges i dagtimerne, mens der er elever og lærere på skolen og dermed behov for el blandt andet til lys og ventilation.

Skolen er bygget efter kravene i Bygningsreglement 2020, så den er så tæt, at der er brug for el til køling selv om vinteren, oplyser Anders Smith, der er næstformand i Ejendomsfonden Copenhagen International School og far til to elever på skolen. Han har kæmpet hårdt for at gøre skolen så bæredygtig som mulig for de op mod 1.200 elever og 280 ansatte. 

– Den bedste gave til fremtiden er, at skolen er billig i drift, fortæller Anders Smith.

Råglasset til solcellerne er lavet i Italien, nanocoatet i Dubai og lamineret i Kroatien. Aluminiumsdelene er produceret i Danmark, så der har været tale om et større samarbejde, inden de færdige elementer blev monteret på CIS. Firmaer fra Kina kan blandt andet takket være el fra CO2-belastende kulkraft lave billigere løsninger, men SolarLab har i stedet valgt løsninger med lavere CO2-fodaftryk.

– Vi håndstyrer stort set alting, men der er tale om industriel produktion. Det er derfor, vi kan levere i en ordentlig kvalitet til en rimelig pris, siger Peter Melchoir Rødder.

En del af undervisningen
Solcellerne på CIS indgår i skolens grønne profil, ligesom de er en fast del af skolens undervisning i bæredygtig udvikling. Eleverne kan løbende følge elproduktionen og udnytte data i blandt andet fysik og matematik.

Selv den nordlige facade er beklædt med solceller, der i små grupper er hæftet op på 1.200 mikroinvertere under nedhængte lofter. Hvis produktionen fra nogle af cellerne svigter, går det dermed ikke udover produktionen fra alle de andre. Strømmen samles på hver etage og løber ned til en hovedtransformer i bunden af bygningen.

– Der er ikke tale om standardprodukter, så vi har testet elsikkerheden som for solcelleanlæg og styrke og holdbarhed som for byggeelementer, siger Peter Melchior Rødder. Testudstyr fra såvel Velux som Force Technology og Teknologisk Institut har været involveret i forberedelserne til projektet.

De danske solcellekapacitet nu oppe på cirka 860 MW, og i solrige og vindstille perioder i sommerhalvåret leverer solceller mere kapacitet end centrale kraftværker og vindmøller.

På globalt plan var solceller i 2016 den el-produktionsteknologi, der stod for den største tilførsel af kapacitet af alle. Ikke mindst takket være nye anlæg i Kina og USA blev der tilføjet 75.000 MW solcellekapacitet. Verden fik ekstra 87.000 MW kulkraft, men på grund af mange lukkede værker blev netto-tilførslen ’kun’ på 54.000 MW.

Den private skole i Nordhavn, der er tegnet af arkitekter fra C.F. Møller, blev indviet først på året.