Nyhed

Uden elektricitet – intet supersygehus

NRGi Net er i fuld gang med at etablere avanceret strømforsyning til Danmarks største hospitalsbyggeri. Alle centrale komponenter bliver doblet op, for det er et spørgsmål om liv eller død, hvis Det Nye Universitetshospital i Aarhus bliver ramt af blackout.

Når Det Nye Universitetshospital i Aarhus står færdigt i 2019 kommer det til at behandle cirka 100.000 indlagte og 800.000 ambulante patienter om året. Den slags kræver strøm. Meget strøm og meget sikker strøm.

– Region Midtjylland, der bygger hospitalet, stiller skrappe krav til elforsyningen, så alle nøglekomponenter er dobbelt op. Hvis den ene svigter, kan de anden klare forsyningen. Uanset hvor der sker en fejl, skal vi kunne levere varen, fortæller afdelingsleder for drift og vedligehold, Brian Guldbæk Christensen fra NRGi Net.

Det nye sygehus, der bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommer til at bruge omkring 30 GWh elektricitet om året. Rundt om det enorme kompleks langs hospitalsringvejen har NRGi Net etableret en dobbelt ringforbindelse, der hænger sammen med det østjyske 60 kV-net. 

– Her kommer strømmen ind, konstaterer Brian Guldbæk Christensen, mens han viser rundt på den ene af to 60 kV-transformerstationer, der er placeret på ydersiden af ringvejen.

Fra toppen af transformerstationen er der en fin udsigt til danmarkshistoriens hidtil største hospitalsbyggeri. I øjeblikket knokler op mod 1.200 mand med at gøre hospitalet anvendeligt, og strukturerne er ved at falde på plads, så ansatte, patienter og pårørende om et par år kan færdes i en bydel med kvarterer, gader, pladser og torve. Målet for Region Midtjylland er at skabe en grøn, mangfoldig og levende bydel.

Nødstrøm på 20 MW
Over transformerbygningen knejser en skorsten, hvilket er noget usædvanligt for den type el-anlæg.

– Dobbelt backup har været et krav fra regionen, så der er etableret et dieseldrevet nødstrømanlæg på 10 MW både her og på den anden transformerstation. Hvis der sker en kritisk situation i elnettet i Jylland, skal 33 procent af elforsyningen på sygehuset være tilbage i drift indenfor 15 sekunder. Indenfor ét minut skal dækningen af hospitalet være oppe på 100 procent, og anlægget skal kunne køre 24 timer på diesel, fortæller Brian Guldbæk Christensen.

Nødstrømsanlæggene er altså optimeret til automatisk lynstart. De er leveret af PM Energi, og dermed har Brønderslev-virksomheden fået en vigtig reference i forhold til fremtidige supersygehuse. De første internationale gæster har allerede været forbi – herunder en delegation fra Saudi-Arabien.

Motorer og generatorer (der er selvfølgelig to af hver) står placeret i et stort rum, der konstant er varmet op til knap 40 grader ved hjælp af for 50.000 kr. fjernvarme om året. I rummet er der også batterier, udstødning til skorstenen, loftindtag og støjdæmpning. Nødstrømsanlægget kommer om alt går vel til at være meget lidt i drift, men når det aktiveres i forbindelse med jævnlige test eller decideret nøddrift, så larmer maskinerne kraftigt bag de tykke vægge.

I næsten alle timer vil Det Nye Universitetshospital trække på det danske elnet, der leverer elektricitet over 99,99 procent af tiden. På de to transformerstationer bliver nettets 60 kV omdannet til 15 kV, inden strømmen løber videre ud mod hospitalets enkelte afdelinger via en række koblingsstationer (alle med dobbelt udstyr) og 15/0,4 kV-transformerstationer (alle med dobbelt udstyr) langs ringgaden rundt om hospitalskomplekset.

At der er tale om 15 kV og ikke de mere normale 10 kV skyldes den historiske omstændighed, at det ’gamle’ sygehus i Skejby i sin blev forsynet med 15 kV og dermed større overføringsevne.

Hjertet i elsystemet
– Her er hjertet i hele elsystemet, fortæller driftstekniker Marc Elveberg fra NRGi Net, der er en anden af de 8-10 personer, NRGi Net har på den store opgave med – i tæt teknisk samarbejde ikke mindst med Siemens – at etablere elforsyning for 120 mio. kr.

I et lille kontrolrum på 60/15 kV-transformerstationen blinker en masse små lamper gult, grønt og rødt i hovedcomputeren – alt er, som det skal være, og en afregningsmåler fra Landis + Gyr tæller langsomt op. Aktuelt trækker hospitalet, der bliver arbejdsplads for 9.000 ansatte, 2 MW, så det er er stadig meget langt til en forventet, maksimal belastning på 32 MW.

At der kun er én måler indikerer, at der er tale om en særlig el-kunde. Region Midtjylland betaler en særlig tarif til NRGi Net, der til gengæld skal leve op til en række særlige krav og under ingen omstændigheder må bruge hospitalets nødstrømsanlæg til andre formål.

– Hvis det jyske elnet går i sort, går Det Nye Universitetshospital i ø-drift, og vi må ikke hente el herfra. Nødstrømsanlæggene må ikke bruges til effektreserve eller noget som helst andet, fastslår Brian Guldbæk Christensen.

Elledninger og fibre overalt
Overvågning med tusindvis af alarmer og styring af elsystemet er helt afgørende, så hele hospitalsområdet er broderet til med elledninger og fibernetværk beregnet ene og alene til kommunikation mellem de forskellige komponenter og NRGi Nets kontrolrum et stenkast fra hospitalet.

– Elsystemet er fuldt automatiseret, og styringen er ekstremt kompliceret. Hvis der sker en kabelfejl for eksempel som følge af en graveskade, skal forsyningen ifølge vores aftale med regionen være genetableret på 1,14 sekund, siger Marc Elveberg og nævner, at blandt andet operationsstuerne desuden har deres egne nødstrømsanlæg.

Det nye sygehus bliver på 223.000 kvadratmeter, og det skal integreres med de eksisterende 157.000 kvadratmeter. Samlet giver det et areal på størrelse med en dansk provinsby.

NRGi Net har været involveret i planlægning og installering af elforsyning siden 2011. Det nye hospital står klar i 2019, men dermed slutter arbejdet ikke for NRGi. Efterfølgende skal også elforsyningen mellem nyt og gammelt bindes bedre sammen.

– Det bliver også en interessant udfordring, for til den tid vil hospitalet være i fuld drift, påpeger Brian Guldbæk Christensen.