Europas højeste leveringssikkerhed kræver specialkompetencer

Europas højeste leveringssikkerhed kræver et komplekst produktionsapparat og specialiserede medarbejdere. Et højt uddannelsesniveau og specialiseret knowhow er forklaringen på forsyningssektorens lønniveau. Det skal der være den nødvendige gennemsigtighed om. Det er en analyse fra Copenhagen Economics et første bud på, men analysen ser kun på et lille udsnit af brancher. Derfor bør analysen udvides til at omfatte alle brancher, før der drages konklusioner.

Copenhagen Economics har udarbejdet en analyse af lønniveau i forsyningssektoren med en konklusion om, at lønniveauet er højere i forsyningssektoren set i forhold til andre sammenlignelige brancher, og at denne specielt er trukket op af ansatte inden for el-, gas-, og varmeforsyning.

Dansk Energi finder analysen interessant, fordi den italesætter flere forhold, som har betydning for lønniveauet. Den er et fint første skridt til at skabe klarhed om lønniveau på tværs af brancher set i forhold til de vilkår, som brancherne er underlagt. Men hvis lønniveauet i forskellige brancher skal sammenlignes, skal hele billedet fyldes ud. Og det er ikke tilfældet i den nuværende analyse. Copenhagen Economics har valgt et mindre udsnit af brancher at sammenligne forsyningssektoren med. De inkluderede brancher repræsenterer cirka 37 procent af den samlede lønsum i danske brancher - i analysen sammenlignes forsyningssektoren ikke med de resterende 63 procent af lønsummen.

Konsekvensen er, at forsyningssektoren sammenlignes med supermarkeder og buskørsel, men i sammenligningen ser man bort fra sektorer som it-virksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder. Det  selvom forsyningssektoren kæmper om nogle af de samme kompetencer som netop disse brancher.

Sammenligner man eksempelvis eldistribution med it og rådgivning ligger eldistributionslønninger fem procent under lønninger i it- og rådgivningsbrancherne.

Copenhagen Economics’ analyse er med andre ord et fint første udgangspunkt, men bør som minimum udvides til flere sektorer, før der drages konklusioner.

Løn skal ses i lyset af den opgave, man løser
Danmark har Europas højeste elleveringssikkerhed. Men ligger også blandt de lande i Europa med den laveste betaling for at transportere el.

For at kunne opretholde Europas højeste leveringssikkerhed anvender energisektoren et stort og komplekst produktionsapparat, som ikke må fejle, hvis vi skal være sikker på, at energiforsyningen virker. Hertil anvender sektoren ganske få medarbejdere, der har en specifik sektor know-how, som ikke uden videre kan erstattes. Forsyningssektoren betaler her for, hvad man kan kalde en større forsikringspræmie i lønnen for at undgå udfald i produktion og forsyninger, som hele samfundet afhænger af. Det betyder også, at energisektoren typisk har erfarne medarbejdere, hvilket også trækker i retning af højere løn.

At uddannelsesniveauet i gennemsnit er meget højt i forsyningssektoren afspejles naturligt i en høj løn per beskæftiget. Hvis energisektorens uddannelsesniveau og lønforhold sammenlignes med de tilsvarende forhold i alle andre brancher i Danmark (og ikke kun i de brancher som Copenhagen Economics har udvalgt), er der klare indikationer på, at uddannelsesniveauet motiverer den gennemsnitlige løn i forsyningssektoren.

Note: Uddannelsesniveauet i en branche er her beregnet som et vægtet gennemsnit. Vægte er antal ansatte med de forskellige uddannelser, hvor uddannelser er nummeret fra 1 til 9, således at 1=Grundskole, 2= Gymnasiale uddannelser, 3 = Erhvervsfaglige uddannelser, 4= Adgangsgivende uddannelsesforløb, 5= Korte videregående uddannelser, 6= Mellemlange videregående uddannelser, 7=Bacheloruddannelser, 8= Lange videregående uddannelser, 9= Ph.d. og forskeruddannelser
Kilde: Dansk Energi og Danmarks Statistik