Kabelarbejde

Fakta: Nettarifferne er faldet

Danske elkunder betaler mindre for at få transporteret el end elkunder i vores nabolande, og samtidig er prisen på distribution af el faldet med godt 10 procent, når man fraregner de politisk pålagte omkostninger. Det er fakta, som er vigtige for perspektivering af Jyllands-Postens dækning af elnettariffer.

Danskerne har en leveringssikkerhed i verdensklasse med strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden. Samtidig ligger danskernes betaling for at få transporteret el under nabolandenes. Siden man i 2004 lagde et faldende loft over elnetselskabernes omkostninger, er prisen på levering af el også faldet med godt 10 procent, når man ser bort fra de politisk pålagte omkostninger.

Der er en række udfordringer ved Jyllands-Postens dækning af elnetselskabernes tariffer. Først og fremmest er det væsentligt at understrege, at reguleringen sikrer, at man ikke frit kan hæve indtægtsramme (og dermed tarifferne) for at dække kommercielle investeringer.

Hertil kommer, at danskerne har en leveringssikkerhed i top og en betaling for transport af el, der ligger lavere end den pris, der betales i vores nabolande.
Siden man i 2004 lagde et faldende loft over elnetselskabernes omkostninger, er prisen på levering af el også faldet, når man ser bort fra de politisk pålagte omkostninger. Dette bekræftes af Energikommissionens rapport (side 27):
 
”Effektiviseringer mv. i sektoren for distribution af elektricitet har isoleret set bidraget til at reducere tarifferne siden 2004. Imidlertid er tarifferne samlet set alligevel steget, hvilket skyldes øgede udgifter til netvirksomhederne per kWh el leveret. (…) De øgede udgifter skyldes dels politisk ønskede opgaver (energispareforpligtelse, kabellægning og fjernaflæste målere), dels at netvirksomhederne har fået højere omkostninger pr. leveret kWh som følge af et fald i mængde af leverede kWh.”
 
Mens Energikommissionen således reflekterer over nettariffens udvikling med en konklusion om, at nettariffen er øget som følge af øgede politisk pålagte opgaver og et lavere elforbrug, dvs. forhold som ligger udenfor elnetselskabernes beslutninger, så skriver Jyllands-Posten ukritisk og uden journalistisk at gå i dybden med fakta, at nettariffen er øget og kæder det ukorrekt sammen med selskabernes kommercielle investeringer. Nedenfor ses grafen for udviklingen i elnettariffen med og uden politisk pålagte opgaver.
 
Herudover er en række fakta om elnet, regulering og udviklingen i tariffer: 

  • Det danske elnet er af den europæiske energimyndighed, CEER, vurderet til at være det bedste i Europa – og de danske elkunder betaler lavere tariffer end EU’s gennemsnit.
  • Hvert år investerer Danmarks omtrent 50 elnetselskaber gennemsnitligt to milliarder kroner i forbedringer, udvidelser og opretholdelse af kvaliteten af elnettet.
  • Elnetselskaberne er naturlige monopoler og har et reguleret loft over deres indtægter. Det loft bliver sænket af et effektiviseringskrav hvert år. Samlet set har de danske elnetselskaber de sidste ti år skåret driftsomkostningerne med knap én milliard kroner.
  • Elnetselskabernes effektiviseringer har isoleret set ført til lavere tariffer siden 2004.  
  • De faldende omkostninger hænger også sammen med en løbende konsolidering blandt selskaberne, som har foregået i et tempo, der overstiger eksempelvis konsolideringen i landbrugssektoren.
  • Tariffen i elnetselskaberne kan ikke bare frit hæves for at dække udgifter i kommercielle selskaber, da indtægter og tariffer er reguleret af Energitilsynet. Reguleringen af elnettet sikrer, at et elnetselskab kun må drive elnet. Alle investeringer i kommercielle projekter laves i andre selskaber, der er adskilt fra elnetselskabet. Reguleringen sikrer, at elnetselskaber kun kan opkræve indtægter til at dække drift, investeringer og forrentning af selve elnettet. De penge, kunder betaler via tariffer, skal dække de omkostninger, der er ved høj leveringskvalitet, som kunder, virksomheder og politikere ønsker.
  • Der er med reguleringen vandtætte skotter mellem de kommercielle aktiviteter og monopolaktiviteterne i selskaberne. Det vil øge omkostningerne og dermed betalingen til elnettet, hvis man ikke høster synergierne i koncernerne og alle investeringer i bygninger, it og administrative stillinger skal splittes yderligere op.
  • Forrentningen i de danske elnetselskaber ligger på 3,77 procent – det er væsentligt under niveauet for forrentningen i vores nabolande.
  • De andelsejede elselskaber er Danmarks største forbrugerbevægelse med 1,8 mio. danskere og virksomheder og ikke mindst landmænd - der i lighed med politikere - også efterspørger investeringer i digital infrastruktur.