Giv energien videre

Elafgiften i Danmark er for høj og spænder ben for den grønne omstilling herhjemme. Det er der igen blevet sat en tyk streg under, efter at regeringen fredag har offentliggjort den længe ventede afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet.

Små specialiserede investeringsfonde har i mindre grad lyst til at investere i danske virksomheder, der udvikler ny energiteknologi. Det konkluderer Deloitte i ny rapport. Branchen har behov for sikkerhed om rammevilkårene, mener Dansk Energi.

Regeringen har torsdag fremlagt et forslag til en helt ny model for støtte til vind- og solenergi. Udspillet går ud på, at de billigste bud fremover skal vinde støttekronerne, og så skal støtten ikke længere være afhængig af, om energien stammer fra solceller eller vindmøller.

Det kan godt betale sig at være en aktiv forbruger på elmarkedet. Ikke fordi der er mange penge at spare, men fordi det er nemt at skifte elleverandør. Mange produkter og handlere gør markedet velfungerende, viser ny statistik fra Energitilsynet.

DONG Energy ser angreb på vital infrastruktur og industrispionage som de største cyber-trusler. Chefen for koncernens it-sikkerhedsorganisation mener, at mere åbenhed og mere samarbejde kan gøre energibranchen mere modstandsdygtig overfor hackere, men 100 procent sikkerhed findes ikke.