Klimarådet punkterer vandsengen

Hvis ikke der sker noget meget drastisk, er CO2-kvotemarkedet så dybt i knæ, at det ikke vil levere faktiske CO2-reduktioner på denne side af 2050, konkluderer Klimarådet i ny rapport. Milliard-puklen af overskydende kvoter betyder også, at ”vandsengs-argumentet”, der siger at sparet CO2 i Danmark blot vil blive udledt et andet sted, er sat ud af kraft. Grønne investeringer i Danmark har en reel klimaeffekt, fremgår det af Klimarådets rapport.

Europas CO2-kvotesystem som et klimapolitisk flagskib er udfordret af, at en økonomisk krise og generøs uddeling af kvoter har ført til næsten to milliarder ubenyttede kvoter, og prisen for at udlede CO2 er i bund. Onsdag fremlagde Klimarådet en ny rapport om ’Det oppustede CO2-kvotesystem’, der analyserer betydningen af den store kvotepukkel i systemet.

Rapporten konkluderer, at køb og annullering af kvoter – som er én vej, der diskuteres, når Danmark skal nå sine klimamål frem mod 2030 – i praksis ikke har nogen betydning for klima-regnskabet. Der er simpelt hen så mange kvoter på markedet, at skulle Danmark købe og fjerne nogen, vil de ikke ”mangle” et andet sted, som vandsengseffekten ellers foreskriver.

– I bedste fald gælder vandsengseffekten i slutningen af dette århundrede. Men mere sandsynligt er det, at den aldrig slår igennem, fortalte Klimarådets formand og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, da han præsenterede rapporten i København.

I stedet, skriver Klimarådet, bør Danmark tage konsekvensen af et oversvømmet kvotemarked i klima- og energipolitikken, som ikke indenfor de næste flere årtier ser ud til at blive drænet. Der er derfor god klimaøkonomi i at fortsætte udbygningen med vedvarende energi. Konklusionen støttes af Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge, der tirsdag havde lejlighed til at kommentere rapporten ved en snigpremiere København Universitet.

– Vi er glade for, at Klimarådet nu råber vagt i gevær og viser, at vi ikke ensidigt kan sætte vores lid til kvotesystemet, som det ser ud i dag, hvis vi skal nå vores klimamål for 2030. Det kræver en konkret dansk indsats for at nedbringe CO2-udledningen - eksempelvis i transporten og i vores bygninger.

EU’s beslutningsapparat arbejder disse måneder hårdt på at genoprette kvotemarkedet. Senest i februar, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) med sine europæiske kollegaer enedes om at støtte en opstramning af den særlige reserve, der skal suge ubrugte kvoter på markedet op.

– Vi ved, at der i EU arbejdes på at genoprette systemet, ikke mindst med støtte fra Danmark. Men der skal gøres endnu mere, hvis CO2-kvoterne skal spille en reel rolle i klimapolitikken og bruges som instrument til at drive grønne investeringer frem, fortæller Anders Stouge til Ritzau.

Samtidig viser rapporten, at grønne investeringer i Danmark faktisk giver god mening og har en reel effekt på CO2-udledningen, understreger han. Det er endnu en grund til at lægge en langsigtet og ambitiøs plan for den grønne omstilling af Danmark.

– Hvis vi skal nå vores mål for 2030 og 2050 er det især transport og individuel opvarmning, der ligger for. Her må vi se på, hvordan vi kan udnytte vores investeringer i grøn el til at erstatte benzinbiler og olie- og gasfyr i hele landet, siger Anders Stouge.