Håndtering af SF6-gasser kræver ny autorisation

Fra 1. juli skærper EU kravene til elektrikere, montører, maskinmestre og andre, der arbejder med påfyldning og aftapning af SF6-gasfyldte koblingsanlæg på transformerstationer. Kursus på dansk kan give teknikerne papir på den nødvendige viden.

Mange transformerstationer af nyere dato – som for eksempel Dinels 60/10 kV-anlæg på Thomas Helstedsvej i Skanderborg -– indeholder SF6-gas af hensyn til sikkerhed og pålidelighed. Det er vældig smart, så længe gassen ikke siver ud i atmosfæren.

SF6 er en uhyre potent drivhusgas, så energiselskaber og myndigheder har maksimalt fokus på at undgå udslip fra de transformerstationer, hvor koblingsanlæggene er indkapslet med SF6-gas.

Pr. 1. juli 2017 strammer myndighederne kravene en ekstra gang. EU-krav betyder, at flere af de elektrikere, montører, maskinmestre og andre, der har arbejdsopgaver på SF6-gasfyldte koblingsanlæg/effektafbrydere, skal have autorisation. De nye regler gælder, hvad enten der er tale om anlæg på transformerstationer i by og land, på kraftværker eller i forbindelse med vindmølleparker.

Hidtil har de fagpersoner, der håndterer SF6-anlæg, typisk været på kursus i Tyskland for at få viden om procedurerne. Kurserne har været afviklet på tysk eller engelsk. Fremover vil det være muligt at erhverve sig den nødvendige autorisation på kurser på dansk i Danmark.

Kurser på dansk
Miljøstyrelsen har godkendt Dansk Energi til at afvikle kurser, der giver deltagerne autorisation til at arbejde med SF6-gas i alle lande omfattet af EU-reglerne.

– I dag er der autorisationskrav i forhold til aftapning af SF6-gas. Genopfyldning ved en alarm ved for lavt gastryk er et eksempel på en af de nye arbejdsopgaver, som fremover kræver autorisation. Det betyder, at mange elnetselskaber og deres leverandører får behov for flere autoriserede personer for at håndtere den daglige drift af anlæggene, siger civilingeniør Jens Zoëga Hansen fra Dansk Energi.

Han oplyser, at markedet begynder at tilbyde alternativer til SF6 især ved de lavere spændingsniveauer (10-20 kV), men det varer mange år, inden der er sket en total udfasning.

– Elbranchen kommer altså til at håndtere SF6-gasser de næste 20-30 år, og det skal selvfølgelig ske på betryggende vis, fastslår Jens Zoëga Hansen.

SF6 eller svovlhexaflourid, som det også hedder, har fra omkring 1980 været det foretrukne materiale i elektriske koblingsanlæg og -apparater i forhold til sikkerhed, pålidelighed og omkostningseffektivitet. En fordel ved SF6 er også, at gassen tillader mere kompakte anlæg, hvilket er en stor fordel på steder, hvor pladsen er trang og grundpriserne dyre.

Politisk fokus gennem 30 år
Politisk kom der i 1980’erne med FN’s Montreal-protokol fokus på SF6 – et fokus, der blev skærpet med Kyoto-protokollen fra 1997, hvor SF6 var en af de seks gasser, der blev udpeget som årsag til et stadigt varmere og ustabilt klima på jorden. SF6 er en 22.800 gange stærkere drivhusgas end CO2, men på grund af begrænset anvendelse fylder gassen ikke ret meget i statistikken.

– Ikke desto mindre skal vi sørge for, at der slipper så lidt ud i atmosfæren som muligt, siger elektriker og stærkstrømsingeniør Flemming Vikkelsø, FV Elteknik, der har arbejdet med SF6 i store dele af sin karriere.

Siden han gik på pension for syv år siden, har Flemming Vikkelsø haft agentur bl.a. for udstyr fra DILO, der er en tysk fabrikant af udstyr til håndtering af SF6. Nu underviser Flemming Vikkelsø på Dansk Energis kurser, hvor anlæggenes livscyklus bliver gennemgået fra etablering over service/vedligehold til skrotning.

Økonomiske incitamenter
SF6 til danske anlæg kommer typisk fra Solvay i Tyskland og når frem til danske el-anlæg via en række importører. Gassen fyldes på anlæg af elnetselskaber eller entreprenører efter nøje definerede procedurer.

– Hvis der sker noget, der kræver vedligeholdes, kan det være nødvendigt at tappe gassen af – og på igen. Det skal selvfølgelig ske uden, at der er noget, der forsvinder. Hvis anlæggene skal skrottes, skal SF6 samles ind, så den kan blive regenereret eller forbrændt, fortæller Flemming Vikkelsø.

Den vigtige gas er belagt med en høj afgift, så elnetselskaber og andre anlægsejere har en klar økonomisk interesse i at holde styr på gassen. Hvis gassen fordufter, bliver afgiften ikke refunderet. Pengene vil være tabt for altid.

Nødvendigt at tage ansvar
Jens Zoëga Hansen fra Dansk Energi understreger, at det afgiftsøkonomiske aspekt er vigtigt – men ikke det vigtigste.

– Sikkerhed på anlæggene er alfa og omega for elnetselskaberne. Derudover har branchen en forpligtelse til at håndtere klimaudfordringen så ansvarligt som muligt. Via frivillige aftaler og standarder sørger vi derfor for, at der slipper så lidt gas ud af vores anlæg som muligt. Det skal vi blive ved med, for hvis vi ikke lever op til vores ansvar, risikerer vi, at myndighederne griber ind, siger Jens Zoëga Hansen.

Siden 2006 har det ikke været tilladt at importere eller anvende SF6-gas i nye produkter. Undtaget fra dette forbud er anvendelsen i højspændingsanlæg.

– Flere lovende bud som erstatning for SF6-gas er i spild og afprøves i praktiske installationer rundt omkring i Europa og resten af verden, men de skal leve op til høje krav i forhold til sikkerhed, pålidelighed, levetid og omkostningseffektivitet. SF6-gassen har sat barren meget højt, siger Jens Zoëga Hansen.

Transformerstationer som Dinels 60/10 kV-anlæg på Thomas Helstedsvej i Skanderborg indeholder SF6-gas af hensyn til sikkerhed og pålidelighed. Gassen i GIS-anlægget er solidt kapslet inde, fastslår projekteringschef Kim Frandsen fra Dinel. Foto: Dansk Energi