Nyhed

Naboland vil fange og deponere CO2 fra energianlæg

Forbrændingsanlæg i Oslo lægger billet ind på norsk statsstøtte til etablering af et anlæg, der kan rense røgen for CO2. Drivhusgassen skal deponeres i gasfelter under Nordsøen.

Teknologier, der kan opsamle og deponere CO2 fra energianlæg, har endnu gennembruddet til gode. I Norge er repræsentanter fra tre forskellige sektorer med betydelige CO2-udledninger imidlertid ved at forberede bindende tilbud til Olje- og Energiministeriet om, hvor mange milliarder kroner, de skal have for at opføre ’renseanlæg’ i fuld skala.

- Her skal vores anlæg stå, siger CCS-direktør Pål Mikkelsen fra Fortum Oslo Varme, der driver affaldsforbrændingsanlægget Klemetsrud i udkanten af den norske hovedstad, og peger på et område ved siden af de eksisterende energi- og miljøanlæg.

CCS står for carbon capture and storage (CCS) – altså opsamling af CO2 fra røggasser og deponering af drivhusgassen i oliefelter eller kaverner. Teknologien bliver brugt en del i USA, hvor nedpumpet CO2 udnyttes til at presse mere olie ud af undergrunden.

I Europa var CCS tæt på hot for nogle år siden, hvor bl.a. EU-Kommissionen forsøgte at lokke flere demonstrationsanlæg frem med tilskud. Også i Danmark har teknologien været testet, men med de aktuelle CO2-kvotepriser er CCS langt fra at kunne klare sig på kommercielle vilkår.

Håber på CCS-klynge
Men nu vil Norge det anderledes, og Fortum Oslo Varme, der er ejet fifty-fifty af den finske energikoncern Fortum og Oslo Kommune, er klar til at tage teten. Fortum Oslo Varme er i konkurrence med cementproducenten Norcem og gødningsvirksomheden Yara om den norske stats gunst... og støttekroner til en ny satsning på CCS.

Pål Mikkelsen udstråler stor selvsikkerhed på sit eget projekts vegne, men han understreger, at han håber på, at alle tre CCS-demonstrationsanlæg bliver realiseret:

- Så vil Norge få en virkelig stærk industriklynge, siger han under et besøg af en gruppe nordiske energijournalister.
Norge bedriver CO2-rensning på test- og udviklingscentret Technology Centre Mongstad (TCM), og ude i Nordsøen har Statoil udrenset CO2 fra naturgas og nedpumpet betydelige mængder ned i Sleipner- og Snøhvit-felterne. Alene i Sleipner har Statoil deponeret 17 mio. tons CO2 over de seneste 20 år. Til sammenligning udledes der årligt ca. 10 mio. tons fra den danske elproduktion.

Deadline er nær
De norske CCS-erfaringer skal nu udnyttes i udbuddet, hvor deadline for de tre prækvalificerede parter er sat til 1. november.

Fortum Oslo Varmes plan er, at opsamle 460.000 ton CO2 om året fra sit forbrændingsanlæg, der hvis det lykkes, vil blive verdens mest klimavenlige affaldsenergianlæg. Affaldsanlægget producerer allerede betydelige mængder el og fjernvarme, og selv om den biologiske del af affaldet bliver betragtet som CO2-neutralt, kommer der CO2 op af skorstenen. Affaldet indeholder plast produceret på basis af olie, så en del af brændslet har en fossil fortid.

For Pål Mikkelsen rækker perspektiverne imidlertid længere end til Klemetsrudværket. Der findes over 1.500 forbrændingsanlæg alene i Europa, og derudover vil CCS-teknologierne også kunne bruges på kulkraft- og naturgasfyrede værker for eksempel i Kina og Indien.

Hvis der deponeres CO2 fra biomassefyrede kraftværker, fjernes der CO2 fra det naturlige kredsløb, så der blive tale om klimapositive anlæg. Storskala-deponering af CO2 fra biomasse kan øge chancen for at nå målet fra COP21 i Paris om at holde de globale temperaturstigninger på under 2 grader, påpeger CCS-direktøren.

Klar arbejdsdeling
- Hvad barrieren er? Penge! Det nyskabende ved det, vi nu gør i Norge, er, at vi kigger på den samlede kæde, hvor der er en klar arbejdsfordeling mellem hvem, der gør hvad, siger Pål Mikkelsen med henvisning til den kæde, der af de norske myndigheder i runde tal vurderes at koste 6-10 mia. kr. ekskl. moms at etablere.

Pål Mikkelsen regner med at aflevere ’sin’ CO2 på havnen i Oslo. Helst vil han sende CO2’en i rør, men transport pr. lastvogn er et alternativ. På havnen overtager det statslige gasrørsselskab Gassco ansvaret for at fragte drivhusgassen ud til Statoils felter i Smeaheia-området øst for Troll-feltet 50 kilometer ude i Nordsøen. Gassco har analyseret forskellige transportløsninger, og alle bliver betragtet som ’teknisk mulige’.

Statsejede Gassnova, der er projektkoordinator for opsamling og deponering, har tildelt opgaven med selve deponeringen til Statoil.

- Vi har nu taget et vigtigt skridt mod realiseringen af et fuldskalaprojekt for håndtering af hele CO2-værdikæden i Norge. Uden fangst og lagring af betydelige mængder CO2 vil det ikke være muligt at nå målene fra Paris-aftalen, siger adm. direktør Trude Sundset fra Gassnova i en pressemeddelelse.

Den norske stat har afsat 285 mio. kr. i 2017 til udarbejdelse af de tre planer om demonstrationsanlæg i fuld skala. Hvor mange penge, der bliver afsat til at etablere et eller flere anlæg, er endnu uvist, men Pål Mikkelsen håber på at kunne begynde byggeriet i efteråret 2019.