Nyhed

Dansk Energi: Tænk energisparemodellen helt forfra

Alting har en ende. Også den måde vi indtil nu har organiseret – og finansieret – energibesparelser på, siger adm. direktør Lars Aagaard til Altinget.

Dansk Energi opfordrer danske politikere til at tænke energispareindsatsen helt forfra, og flytte den måde vi finansierer besparelserne på til finansloven, når der skal forhandles en ny samlet energiaftale for tiden efter 2020.

Adm. direktør Lars Aagaard siger i et interview med Altinget, at opfordringen hviler på særligt to iagttagelser, der gør både finansieringen i dag og elnetselskabernes rolle i ordningen ulogisk på den lange bane. For eksempel at engrosmodellen betyder, at elnetselskaber ikke har haft kontakt med kunderne i den anden ende, siden modellen kom til for halvandet år siden.

- Jeg mener ikke, at elnetselskaberne er sat i verden for at administrere tilskudsordninger. De er superdygtige til at drive elnet, men energispareforpligtelse over for slutbrugere er en fremmed fugl i den sammenhæng, siger Lars Aagaard til Altinget.

Hans anden hovedtanke er, at omkostningerne ved den nuværende model, hvor elkunderne betaler op mod to milliarder kroner om året via deres elregning for at realisere de politisk bestemte besparelser, ganske enkelt er for store. 

- Den energipolitiske logik i energispareordningen og den måde, den finansieres på, hænger ikke sammen med den energipolitiske udfordring, vi står over for, siger Lars Aagaard til Altinget og understreger, at udgifterne til besparelser lægger sig oven i en elregning, der i forvejen er alt for belastet af afgifter.

Det er især at få større fokus på at skære ned på fossile brændsler, der er efterspørgsel på.

- Det, jeg ønsker, er at se en samlet energisparepolitik og så få designet målrettede energispareinitiativer. Og for mig at se er det ikke initiativer, man pålægger elkunderne at betale. Jeg mener, at energibesparelser er en aktivitet, der skal ind på finansloven og finansieres over skatter, ligesom alt andet på finansloven. Og som det skete med PSO'en – væk fra energiregningen og ind på finansloven, forklarer han til Altinget.

Han mener egentlig, at energispareordningen har tjent Danmark godt indtil nu ved at skabe massive energibesparelser. Men alting har en ende, og også denne måde at arrangere og finansiere nye kedler i industrien, ventilation og lys med videre på.

”Energispareordningen har hjulpet med til, at der er kommet et marked for energibesparelser. Men vi ser en række udfordringer for ordningen, som gør, at vi ikke ser os selv i systemet fremadrettet,” siger Lars Aagaard, der understreger, at meldingerne ikke skyldes den aktuelle turbulens i medierne. Dansk Energi fremlagde på sit årsmøde i juni fem punkter til en ny energiaftale. Et af dem var at gentænke energisparepolitiken og -ordningen.

I sidste uge valgte Energistyrelsen at politianmelde 10 firmaer, der har udført hulmursisoleringsopgaver under energispareordningen, for muligt snyd med midler. Onsdag ventes Rigsrevisionen at følge op med deres syn på ordningen.