Debat

Debat: Børsen tegner ufuldstændigt billede af eldirektørernes løn

Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, skriver i Børsen om de danske elnetvirksomheder - virksomheder, der drives efter en såkaldt indtægtsrammeregulering, og ofte er store koncerner.

I Danmark har vi forbrugerejede elnetvirksomheder, der drives efter en såkaldt indtægtsramme-regulering, med effektiviseringskrav samt mulighed for at opnå et reguleret overskud til at dække finansieringsomkostninger.

Derfor er det faktuelt forkert, når Børsen skriver, at der er tale om et hvile-i-sig-selv princip, hvilket kun gælder i fjernvarme-, vand- og affaldssektorerne.

Forskellen er, at indtægtsrammer ikke tillader hævede priser, hvis omkostningerne her og nu øges.

At Børsen ikke er klar over, at det er sådan, er jo hovedrystende. For det har været sådan siden 2004.

Består primært af koncerner
Formålet er, at der er en økonomisk gulerod at løbe efter, som sikrer effektiviseringer. Effekten kan måles på, at vi i Danmark har lavere elnettariffer end europæerne gennemsnitligt. Siden 2004 er der effektiviseret driftsomkostninger for omtrent 1 mia. kr., og antallet af medarbejdere er faldet drastisk.

Det er også resultatet af en gennemgribende konsolideringsbølge.

Derfor består elnettet ikke længere blot af små lokale energiselskaber, men primært af koncerner, der ligger i top 200-klassen for danske virksomheder. De fleste driver samtidig kommercielle forretninger, som er adskilt fra monopoldelen, hvoraf der er flere kommercielle succeser som Nianet og milliardforretningen EnergiDanmark. Ligeledes har selskabernes investering i Dong Energy givet gode finansielle afkast.

Vi arbejder med anbefalinger
Når man er direktør for en af landets største energikoncerner, kan forretningens omsætning ligge fra trecifrede millionbeløb til over 3 mia. kr. årligt.

Det er størrelser, som kan sammenlignes med selskaber noteret på Nasdaq.

Plotter vi direktørlønninger ind på en kurve målt op imod selskabernes omsætning, er det tankevækkende, at de seks største forbrugerejede energiselskaber og Dong Energy ligger under, hvad danske direktører får i virksomheder af tilsvarende størrelse.

Den af Børsen refererede analyse fra Copenhagen Economics giver desværre ikke et fuldstændigt billede af lønningerne. Den belyser kun 37 pct. af den danske lønsum, og den ser ikke på f.eks it- og rådgivningsbrancher, som ville være oplagt at sammenligne med.

Er alt så godt: Nej, selvfølgelig kan vi i branchen altid blive bedre.

Og vi arbejder i branchen med anbefalinger til god selskabsledelse, der også skal bibringe transparens og synliggørelse af værdiskabelse, som de forbrugerejede energikoncerner gerne vil levere.

Indlægget er bragt i Børsen 6. september 2017.