EU

Netselskaber på vej ind i varmen

Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef i Dansk Energi, fortæller om spillet bag kulisserne og arbejdet med at påvirke Europas energipolitik.

”I årevis var distribution af el den mest stupide del af sektoren, og det var den del, der fik mindst opmærksomhed fra ledelsen…”

Ordene er Francesco Staraces, CEO i den italienske energimastodont ENEL, og stammer fra et nyligt interview med det altdominerende medie i Bruxelles Politico.eu.

Udover at være barskt indvarsler citatet en ny trend i Bruxelles. En trend, hvor opmærksomheden i stigende grad samler sig om netselskabernes rolle i fremtidens elmarked. At synet på netselskaber har ændret sig, understreges af fortsættelsen, der lyder: ”… Hvis man ser på netselskaberne i dag, så vil man sige, at de er blevet arnestedet for innovation, og at ændringerne i denne del af sektoren er enorme. Derfor er det nødvendigt at ændre lovgivningen, så disse ændringer sker hurtigt og mere ens på tværs af Europa”.

Løftede øjenbryn
Netselskaber har altid været vigtige, men når det kommer til regulering på EU-niveau, har de sjældent stået forrest i opmærksomhedskøen.

Øjenbrynene blev derfor løftet ekstra højt ved skrivebordene i Bruxelles, da Francesco Starace meldte så kontant ud i forhold til euopæisk regulering af netselskaberne. Særligt da han for nylig er blevet valgt som formand for Eurelectric – den europæiske lobbyorganisation for elsektoren.

Men det er også en naturlig konsekvens af, at nogle af de sager, der drøftes allermest intenst i Bruxelles netop nu, handler om netselskabernes fremtidige rolle i elmarkedet.

Som bekendt forhandler både EU’s medlemslande og politikerne i Europa-Parlamentet netop nu om ændringer i det europæiske elmarked. Og hvor den europæiske regulering af elmarkedet tidligere primært handlede om handel med el over grænser, så er man nu nået til et punkt, hvor netselskabernes rolle ikke længere kan ignoreres.

Magtfulde TSO'ere
Der er på den ene side stor forståelse for, at netselskaberne i udgangspunktet er lokalt funderede, og at reguleringen af dem derfor også i udgangspunktet skal være national.

Men samtidig har vi selv, sammen med kolleger fra andre lande, problematiseret, at transmissionsoperatørerne (TSO’erne) er blevet for dominerende i Bruxelles. Særligt det forhold, at TSO’erne har brugt deres fælles europæiske organisation ENTSO-E til at indrette europæisk lovgivning på en måde, som styrker TSO’erne nationalt i forhold til netselskaberne.

At TSO’erne forfølger egne interesser er ikke overraskende, men at man hidtil har haft en struktur i Bruxelles, hvor ENTSO-E nærmest selv har skrevet den lovgivning, de skulle operere under, er uheldigt. I erkendelse af dette vil der blive etableret et dedikeret EU-organ, som Kommissionens embedsværk kan rådføre sig med omkring netselskabernes vilkår.

Nyt organ som megafon
Det nye organ skal besættes af repræsentanter fra de nationale netselskaber. Det skal i høj grad fungere som en megafon for netselskaberne og agere modvægt til TSO’ernes stærke rolle i EU’s beslutningsproces.

Indtil det nye netselskabs- eller DSO-organ er på plads, forfølger vi især netselskabers prioriteter gennem vores europæiske paraplyorganisation Eurelectric. Fra dansk side er det glædeligt, at det i foråret lykkedes at få valgt Knud Pedersen fra Radius Elnet som formand for det udvalg, der beskæftiger sig med netselskabernes rolle. Her skal han sammen med en kollega fra Iberdrola, der er Spaniens største elselskab, fastlægge den overordnede strategi for varetagelsen af de europæiske netselskabers interesser i EU.

I Danmark er næsten 50 procent af elproduktionen tilsluttet distributionsnettet i stedet for det overliggende transmissionsnet med de højeste spændingsniveauer. I de kommende år vil de øvrige lande opleve en lignede udvikling som følge af den forventede udbygning af solceller og vindmøller. Det er en del af den virkelighed, som EU-systemet for alvor er ved at blive tunet ind på.

Artiklen stammer fra Magasinet Energi, der netop er udkommet.