Prisstigningerne kan man for eksempel opnå ved at trække kvoter ud af markedet. Det har samme effekt som på mange andre markeder, som eksempelvis boligmarkedet. Hvis der pludselig er halvt så mange boliger til salg i en kommune, så er der mere kamp om det enkelte hus, og så stiger prisen. Det gælder også på CO2-kvoterne.
Desværre er det modsatte tilfældet i øjeblikket. CO2-kvotepriserne er meget lave, og det betyder, at fossile energikilder fortsat står stærkt i markedet, mens nye vindmøller og omstilling til biomassefyring på kraftværker har det relativt svært.
Der er bred enighed om, at vi skal have en grøn omstilling i Danmark – og at det vil skabe både økonomisk vækst og arbejdspladser. Hvis vi ønsker, at Europa skal følge i det grønne danske hjulspor, er kvoteprisen en nøgle.
Følgeeffekterne af højere CO2-priser er til at tage og føle på. Især vil det gavne den grønne omstilling i hele Europa – noget stats- og regeringscheferne har efterlyst og bekræftet på adskillige topmøder.
For danske kraftværker vil højere kvotepriser styrke vores konkurrenceevne, når vores nabolande skal betale mere eksempelvis for kul, der er billigt, men også forurener. Vi kan altså komme til at eksportere mere strøm.
En højere kvotepris gør det også mere interessant for alle i Europa at investere i vindkraft, biomasse, solceller og andre vedvarende energikilder samt energieffektive teknologier til bygninger og industrier. Allerede nu eksporterer danske virksomheder for tocifrede milliardbeløb inden for disse områder. I den grønne omstilling er den danske energibranche og det øvrige erhvervsliv globalt set på forkant, så her er oplagte muligheder for at skabe mere eksport og flere arbejdspladser.
En højere kvotepris vil glæde EU’s 27 finansministre. Fremover skal de fleste af CO2-kvoterne udbydes af staterne på auktioner, så regnestykket er simpelt: Lave kvotepriser er lig med minimale indtægter – høje kvotepriser giver penge til slunkne statskasser.
Samtidig minimerer høje CO2-kvotepriser behovet for at give direkte støtte til den vedvarende energi. Alle EU-lande har pligt til at øge deres VE-andel markant frem til 2020, så hvis ikke kvotesystemet kan drive udviklingen, så skal der tages andre kon-tante - og dyrere - virkemidler i brug.
Helt konkret vil en kvotepris på 10 euro/ton CO2 frem for 30 euro/ton betyde, at vi i Danmark skal give støtte på over 1 mia. kr. årligt mere for at nå regeringens mål om 50 procent vindkraft i elsystemet i 2020.
Der er altså ingen grund til at tøve. Det er glædeligt, at eksempelvis Deutsche Bank har så stor tiltro til det danske formandskab, at banken - i en ny analyse - rent faktisk peger på et aktivt dansk formandskab som en af de få ting, der kan drive prisen i vejret. Muligheden er der altså - nu skal regeringen gribe chancen. Lave priser på CO2-kvoter skader væksten i Danmark og bremser den grønne omstilling i hele Europa.