Indblik

Indblik

Med "Indblik" leverer Dansk Energi sit indspark til debatten i energisektoren.

Elprisen for de danske husstand er igen i år for nedadgående, mens EU-landene samlet set får dyrere el. Der er i den grad grund til at glæde os over, at vores elsystem leverer en billig vare, mener Dansk Energi. Men så meget desto mere er det ærgerligt, at vores europarekord i elbeskatning – 57 procent går lige i statskassen – gør den danske strøm til EU’s dyreste.

Den energipolitiske ambition på tværs af Folketinget er entydig. Vi skal bruge mere strøm samtidig med, at der kommer flere vindmøller. Beskatning er et af de væsentligste virkemidler til politisk at påvirke folks adfærd.