Usikkerheden om, hvad politikerne har fundet på i forhold til det kommende år, lægger en bremse på de private virksomheders lyst til at bruge egne midler på langsigtede, værdiskabende indsatser inden for ovenstående områder.
Dansk Energi samlede i løbet af foråret over 40 direktører og beslutningstagere i et netværk for at debattere, hvordan vi får mere vækst ud af energiområdet. Her blev manglen på langsigtede udmeldinger om, hvordan man fra offentlig side prioriterer netop udviklingsdagsordenen fremhævet som et smertensbarn igen og igen. Det skal der gøres op med, hvis vi skal tage nye skridt hen imod det, som regeringen i sin vision for et innovativt Danmark kalder ”løsningernes land”.
Politikerne skal turde langsigtede udgiftsplaner
Et eksempel er midlerne, der prioriteres på finansloven til udviklings- og demonstrationsprogrammet EUDP (Energiteknologisk, Udviklings- og Demonstrations Program). Indtil videre har det været sådan, at det først er ved udgangen af et kalenderår, at der tages beslutning om, hvor mange midler EUDP har det efterfølgende år. Det er en håbløs planlægningsmodel for erhvervslivet. Skåret ind til benet begrænser denne usikkerhed i sig selv incitamentet til udvikling hos virksomhederne og begrænser lysten til at ansætte flere højtuddannede.
Dermed skyder vi os selv i foden. Adskillige analyser viser, at der en tæt sammenhæng mellem offentlige og private udgifter til forskning og udvikling, og hvordan vores produktivitet og vækst udvikler sig. Hvis der er noget, som vi har behov for i Danmark, er det netop øget produktivitet og vækst. Det er hele forudsætningen for finansieringen af den danske velfærd.
Et godt eksempel på, at det lader sig gøre, er energiforliget. Her er de energipolitiske rammer lagt fast frem til 2020, og der er skabt en bred enighed om indholdet på tværs af Folketinget. Men vi mangler fortsat at matche forliget med en samlet forpligtende plan og forlig frem til 2020 for den danske forsknings- og udviklingsindsats på energiområdet. Det vil ellers give virksomheder såvel som offentlige institutioner klarhed over, hvordan Folketinget helt konkret prioriterer på et område, der kræver langsigtede planer. Det kan lade sig gøre på andre områder og i andre lande. Eksempelvis på forsvars- og medieområdet, hvor der er tradition for flerårlige forlig, og i Sverige indgås fireårige forlig på forsknings- og innovationsområdet. Så lad os få en flerårig ramme og forlig på forsknings- og udviklingsområdet.
Nye samarbejdsformer skal maksimere produktiviteten
Skal vi være løsningernes land - som regeringen udtrykker det – er der behov for klarhed, der går længere end det kommende år. Der er imidlertid også behov for at se på, om der er samarbejdsformer, som skal udvikles og dyrkes endnu mere. Langsigtet klarhed om, hvordan politikkerne rent finansielt prioriterer, er kun den ene side af sagen. Den anden side handler om, at vi skal have meget mere ud af de udgifter og investeringer, som bruges på forsknings- og udviklingsindsatsen.
En anbefaling, som kom ud af Dansk Energis netværk, var behovet for at fremme og bruge de bedste modeller for samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Det skal være modeller, hvor afkastet i form af produktivitet og vækst for samfundet er beviseligt.
Her kan der bl.a. peges på virksomhedernes samarbejde med universiteterne, som langt fra er udnyttet i det omfang, som der er potentiale til. Et andet oplagt område er de såkaldte innovationsnetværk og clusters. Her kan bl.a. de mindre og mellemstore virksomheder, som Danmark i stort omfang er beriget med, komme tættere på ny viden. Nogle af de seneste analyser viser, at vi kan gøre det bedre. Lad os se nærmere på potentialerne i den retning.
Universiteterne skal længere frem i skoene
Når det gælder universiteterne, må målet være en endnu større succesrate for samarbejde med det private erhvervsliv. Det er der nemlig penge i både for virksomhederne og for Danmark som sådan. Helt nye analyser af DTU og Københavns Universitet viser meget entydigt, at det er meget værdiskabende og produktivitetsfremmende for virksomheder at indgå i mere formaliserede samarbejder med universiteterne. Selvom danske universiteter under ét ligger i den rigtige ende i europæisk sammenligning, ligger der et markant større potentiale og venter, hvis virksomheder og universiteter i meget større grad finder hinanden. Det skal dog lige bemærkes, at ifølge EU-kommissionen, er de europæiske universiteters erhvervssamarbejder kun i sin vorden, hvorfor det er relativt nemt at komme ud med en score, hvor man ligger godt i forhold de europæiske universiteter.
Det er også interessant at se, at de selv samme analyser udpeger bestemte virksomhedstyper, som er velegnet til at samarbejde med universiteterne. Disse virksomheder er typisk store, de er internationale, er måske endda udenlandsk ejede, har flere højtuddannede medarbejdere, og så er de i større grad samarbejdsparate, fordi de typisk har en egen forsknings- og udviklingsindsats.
Men det er de færreste virksomheder i Danmark, som har disse kendetegn. Så vi skal differentiere indsatsen efter virksomhedernes karakteristika, så hovedparten af de danske virksomheder ikke lades i stikken.
I Danmark er der næsten 2500 virksomheder, som er forsknings- og udviklingsaktive, men som ikke indgår i et vidensamspil med offentlig vidensinstitutioner. Her er der et potentiale, der kan øge vores BNP med op mod 1,5 pct. Og hvis det så endda kombineres med samarbejde med de såkaldte GTS-institutter, synes potentialet større.
Det er måske den mere besværlige del at angribe og få i spil for universiteterne, for det kræver formentlig, at universiteterne skal endnu tættere på virksomhederne, og endda på helt nye måder, end man lige i første omgang havde tænkt på og er vant til. Hertil kommer så udfordringen med at komme i dialog med hovedparten af danske virksomheder, som jo slet ikke har de karakteristika, som bl.a. Københavns Universitet og DTU typisk samarbejder med.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi skal have et system, der fremmer, at de større og ”vidensamspilsparate” virksomheder er i tæt interaktion med universiteterne. Det kan bare gøres bedre.
Helt lavpraktisk handler det måske om, at universiteterne i meget højere grad skal tage på veltilrettelagte ”kaffebesøg” hos virksomhederne og påtage sig en udad farende rolle for at komme i dialog om muligheder og udfordringer med virksomhederne. I dag går det lige den modsatte vej, hvor det i 86 pct. af tilfældene er virksomhederne, der tager initiativ til at samarbejde med universiteterne. Vi skal skabe en strategi og tradition for, at dialogen og samarbejdet i lige så høj grad startes af universiteterne.
Universiteterne – via deres institutter og laboratorier – kunne opstille eksplicitte og veldefinerede ambitiøse resultatmål for sådanne dialogmøder med efterfølgende måling, opfølgning og belønning. Der skal ske en sammenkobling af midler og resultater i forhold til erhvervssamarbejder.
Udover udveksling mellem virksomheder og universiteter, så ligger det lige for, at få skabt en systematisk vidensudveksling mellem universiteterne om erfaringer med erhvervssamarbejder. Herunder skal de gode erfaringer i langt større grad deles. Endelig kan der være et potentiale i forhold til den måde, universiteterne organiserer deres indsats på, hvor der kan peges på mulighederne i en anden governance- og incitamentsstruktur internt på universiteterne.
Dødens kløft mellem mindre virksomheder og viden
Det var så den ”lette” del. I Danmark er der i underkanten af 300.000 aktive firmaer. Hovedparten af disse er små, gennemfører lidt eller ingen forskning, har få eller ingen højuddannede medarbejdere og har typisk også en lavere produktivitet end den særlige gruppe, som typisk samarbejder med eller er oplagte som samarbejdskandidater til universiteterne.
Det vil sige, at de nuværende gængse samarbejdsformer med universiteterne i praksis diskvalificerer hovedparten af danske virksomheder fra at komme i infight med de lærde på universiteterne.
I mange år har man talt om ”dødens dal”, når det gælder mulighederne for offentlig medfinansiering af demonstrationsprojekter, markedsmodning og kommercialisering af nye løsninger og teknologier. Her kan tilsvarende isoleret set tales om en dødens kløft mellem anvendelig viden og flertallet af virksomheder i Danmark. Er observationen korrekt, har vi et stort problem i Danmark.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at universiteterne er alene om at producere den viden, som anvendes i virksomhederne. Virksomheder er også i kontakt med andre typer vidensinstitutioner og er også i det daglige innovative, uden at de nødvendigvis skal forbi et universitet først. De må nødvendigvis i det daglige og i deres strategiske arbejde have fokus på, hvordan de forbedrer produkter, serviceydelser, processer, markedsføring og meget andet. Det fordrer markedskræfterne, men det skaber også bedre og mere værdifulde resultater på både kort og længere sigt. Endvidere henter virksomhederne også viden andre steder.
Næsten halvdelen af de danske virksomheder kan ifølge Danmarks Statistik karakteriseres som værende innovative. Omvendt efterlader det et billede af, at ca. halvdelen af dansk erhvervsliv ikke er innovative.
Så med et billede af, at hovedparten af virksomhederne ikke har adgang til anvendelig viden på universiteterne og med et billede af, at en meget stor del af de danske virksomheder ikke er innovative, så har vi i Danmark en udfordring, der er til at føle på. Især hvis vi skal gøres os forhåbninger om en markant forbedring i vores vækst og produktivitet.
Business excellence for netværk
Det oplagte spørgsmål er, hvad vi skal gøre for, at de mindre og mellemstore virksomheder i langt højere grad får forbindelse og lyst til at samarbejde med vidensinstitutioner. Det er lidt en ”hønen-eller-ægget”-problematik. Eksempelvis må det formodes, at flere højtuddannede i de mindre virksomheder også øger sandsynligheden for, at virksomhederne søger samspil med videnstunge institutioner – lige børn leger som bekendt bedst. Omvendt skal der være en god, kommerciel begrundelse for at ansætte højtuddannede i mindre virksomheder osv. Så spørgsmålet er, hvilke håndtag kan vi trække i?
Virksomhederne har behov for hurtig og nem adgang til den viden og teknologier, som udvikles på danske og udenlandske vidensinstitutioner. Særligt små og mellemstore virksomheder oplever barrierer for den type samarbejde. Mange mindre virksomheder har ikke tradition for en løbende dialog med vidensinstitutioner.
Selv om der er mange eksempler på, at mindre virksomheder har gavn af at samarbejde med danske vidensmiljøer, så synes løsningen ikke at ligge lige for. Der skal tænkes lidt ud af boksen, og fordomme eller ideologi skal potentielt lægges lidt til side. Noget kan måske for universiteternes vedkommende løftes ved de ovennævnte veltilrettelagte ”kaffebesøg”.
Inspiration synes der dog også at kunne hentes i de såkaldte innovationsnetværk - eller clusters om man vil - hvor typisk mindre virksomheder på forskellige niveauer får ny inspiration, kontakter, og viden. Det giver ofte den første og mere uformelle kontakt til danske vidensinstitutioner.
En rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen fra 2011 konkluderer, at virksomheder der deltager i offentligt støttede innovationsnetværk har næsten fem gange større sandsynlighed for at udvikle nye produkter og serviceydelser sammenlignet med tilsvarende virksomheder, der ikke deltager. Endvidere konkluderer rapporten, at virksomheder der deltager i innovationsnetværk har fire gange større sandsynlighed for at træde ind i formelle forsknings- og innovationssamarbejder. Det skal sammenstilles med det faktum, at de virksomheder der deltager i formelle og ofte meget værdiskabende samarbejder, typisk præsterer en signifikant højere vækst i produktiviteten.
Problemet er bare, at det i det store billede kun er en begrænset del af de mindre og mellemstore virksomheder, der er aktive i netværkene.
Det er nok en undersøgelse værd, om og hvordan vi kunne få meget mere ud af innovationsnetværkene. Især givet at det for de mindre virksomheder har en påviselig effekt på produktiviteten. Det er ikke nogen hemmelighed, at drift af den type netværk af og til er en udfordring. Da de hidtidige resultater med innovationsnetværk er lovende, skal vi have set på, om der kan udvikles en klar ”business excellence model” for sådanne netværk. Det vil give endnu større udbytte ud af denne samarbejdsform mellem det offentlige og det private, og så kan vi få flere til at deltage i de rigtige netværk.
Prioriter rigtigt
Selv om Folketinget inden længe behandler finanslovsforslaget for næste år, så er det vigtigt, at de kortsigtede hensyn ikke lægger sig i vejen for det, som vi skal leve af på den lidt længere bane. Det er et oplagt argument for, at der i Finansloven er et stærkt fokus på forskning og udvikling. Det er også et argument for, at forslaget til finanslov klart støtter op om de energipolitiske mål med det for øje, at vi skal have varig vækst ud af energiindsatsen.
Men ét års finanslov løser ikke de langsigtede behov. Her må erhvervslivet opfordre politikkerne på tværs af Folketinget til at gå strategisk til værks og lægge en linje, der troværdigt kan præge de næste manges års politik. Det vil give alle parter noget mere konkret, at planlægge efter og forholde os til på den længere bane.
Danmark kan blive ”løsningernes land”. Det kræver blandt andet, at universiteterne bliver endnu bedre til at række ud til virksomhederne. Og det kræver, at vi får slået bro hen over ”dødens kløft” mellem værdiskabende viden fra vidensinstitutionerne og den frodige underskov af små og mellemstore virksomheder, som kendetegner dansk erhvervsliv. Mulighederne er der – nu skal vi tage næste skridt for at udnytte dem.
Følgende kilder er anvendt:
1. Danmarks Forskningspolitiske Råd, Årsrapport 2011
2. DTU’s værdiskabelse for samfundet – Forskningssamarbejde, vækst og produktivitet, Damvad 2012
3. Measuring the Economic Effects of Companies Collaborating with the University of Copenhagen, Damvad 2012
4. The impacts of cluster policy in Denmark - An impact study on behaviour and economical effects of Innovation Network Denmark, Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2011
5. Innovationsdanmark 2010-2013 – Viden til virksomheder skaber vækst, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
6. Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2011
7. Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst, Koncern Statistik og Analyse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2012
8. ”Private virksomheders samarbejde med danske universiteter 2011”, Oxford Research A/S, 2011.