Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan anvende vores grønne afgifter mere intelligent og på en måde, der bedre understøtter vores energipolitiske målsætninger og sikkert også forekommer mere rimelige for forbrugerne. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i Jyllands-Posten, 7. marts 2012.
Det fremgår meget tydeligt af det nye energiforlig, som en meget bred kreds af partier netop har indgået. Ambitionen, om at el skal fylde mere og mere i vores energiforbrug, er der altså bred enighed om på Christiansborg.
Beskatning er et af de væsentligste virkemidler til politisk at påvirke folks adfærd. Er det politisk ønskeligt med et mindre forbrug af en given vare - eksempelvis cigaretter - er en mulighed, at beskatte varen hårdere. Det påvirker rygerne samlet set. Nogen holder op, nogen ryger mindre, og andre køber ind på den anden side af grænsen. Uanset så går mængden af forbrugte cigaretter ned, og dermed søger man at opfylde den politiske målsætning, som kunne være bedre folkesundhed.
Givet at el er en vare, som der bredt er et politisk ønske om, at folk skal bruge mere af – frem for eksempelvis miljøbelastende olie – så er det overraskende, at man – ganske som med cigaretter – faktisk har en meget høj beskatning af netop den vare. En beskatning, som ikke bare skiller sig markant ud internationalt set – men som også er langt højere end beskatningen af olie, naturgas og diesel. Det er ellers de brændsler, som de politiske partier vil bruge mindre af.
Der mangler politisk stillingtagen
De skævvridende effekter af den høje elbeskatning er en del af grundlaget for det aktuelle energiforlig. I denne analyse beskrives de årlige udgifter til opvarmning af en given bolig, og her er det helt tydeligt, at elbeskatningen er med til at gøre energioptimale løsninger mindre attraktive.
Helt konkret påviser de aktuelle regneeksempler fra Energistyrelsen, at den hårde beskatning af el gør energi- og klimavenlige produkter – i dette tilfælde varmepumper – mindre attraktive set i forhold til eksempelvis oliefyrDer er endnu ikke taget politisk stilling til, hvordan denne udfordring skal håndteres nationalt set. To muligheder anes i horisonten. Mest oplagt er efterårets kommende skattereform, og for det andet indgår en analyse af tilskuds- og afgiftssystemet, som skal fremme den grønne omstilling i det netop indgåede forlig.
Denne analyse dokumenterer – med både nationale og internationale tal – at den danske elbeskatning i sammenligning med andre energiformer har et niveau, som vil hæmme den ønskede omstilling til el.
Billig el til danskerne…
Grundlæggende er der to dele i elprisen. Den ”rene elpris” – altså prisen for at producere el og transportere det hen til stikkontakten – og så den samlede beskatning, som indeholder mange forskellige elementer. Hvad angår den rene elpris - inkl. transportprisen - så placerer den danske pris sig i den billige ende, set i forhold til vores nabolande.
Figur 1: Den rene elpris i eurocent per kWh for private husstande (Oversigt over elpriser i 2010 fra Eurostat, februar 2012).
...og høj kvalitet
At den rene danske elpris er lav er især positivt set i forhold til, at den leverede vare – el – faktisk er af bedste kvalitet set i europæisk sammenhæng. Det mest oplagte kvalitetsmål for el er, at der rent faktisk kommer strøm ud af stikkontakten, når forbrugeren ønsker det. Her klarer Danmark sig rigtig godt, som det fremgår af den seneste internationale sammenligning baseret på perioden 2007-2009.
Figur 2: Leveringssikkerhed i udvalgte europæiske lande 2007-2009 (Data stammer fra de nationale rapporteringer Council of European Energy Regulators (CEER), hvor alle seks lande har et sammenligneligt “System Average Interruption Duration Index” for de nævnte år. De er aggregeret af Dansk Energi.)
…men Europa-rekord i elbeskatning
Kigger man på beskatningen, er billedet et helt andet. Her har vi intet mindre end Europa-rekord – både i absolutte tal og i andel af den samlede pris. Faktisk er det over halvdelen af den pris, forbrugerne betaler i Danmark, som udgøres af skatter og afgifter.
Figur 3: Andel i pct. af hhv. ”skat og afgifter” og ”ren elpris” for el til husholdninger (Oversigt over elpriser i 2010 fra Eurostat, februar 2012).
Politisk kan der være mange gode grunde til at beskatte energi – herunder el – i udstrakt grad. Men er der en politisk ambition om at skifte fra en energiform hen imod andre energiformer, er det selvfølgelig afgørende, at skattesystemet ikke trækker i den modsatte retning.
En oplagt måde at se om dette er tilfældet, er ved at kigge på beskatningen per produceret energimængde. Det vil med andre ord sige: Hvad koster det i afgifter og lignende at forbruge energi, der kommer ud af stikkontakten set i forhold til naturgas og fyringsolie (varmepumper i fht. naturgasfyr og oliefyr). Tilsvarende er det oplagt at sammenligne el med diesel og benzin (elbiler i fht. diesel eller benzindrevne biler).
Gøres det, viser billedet meget entydigt, at el beskattes hårdest.
Figur 4: Afgiftsbetaling i kr. ved produktion af en Gigajoule energi med forskellige energiformer (Skats punktafgiftsvejledning, 2012-1. Bemærk, at kun moms på afgiftselementet er medtaget, der betales ydermere moms af selve energivaren. For el skiftede CO2-afgiften navn i 2010 til energispareafgift. Endvidere er indsat effekten af den nye Forsyningssikkerhedsafgift og beslutninger om øget PSO).
Det kommende politiske forløb
Med det afsæt er det tankevækkende, at beskatningen af el også voksede i de aktuelle energiforhandlinger. Det sker, fordi den ambitiøse satsning på vindenergi langt overvejende finansieres over elregningen. Forbrugerne vil mærke det via den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligation), som pålægges hver eneste forbrugt kilowatttime.
Stigningen i PSO-afgiften grundet etableringen af vedvarende energi rammer overvejende el. Med det nye energiforlig er der dog også indført en ny, mindre PSO-afgift på naturgas. Dermed skævvrider beskatningselementet i det nye forlig således yderligere i forhold til eksempelvis benzin og diesel til biler – trods intentionen om øget brug af strøm i transportsektoren.
I forliget er der heldigvis også etableret nogle værktøjer, som kan bruges til at ligestille beskatningen af energiformerne. Det gælder især den nye forsyningssikkerhedsafgift, som har effekt på varmeproduktionen.
Forsyningssikkerhedsafgiften voksede mere end den øgede PSO-afgift på el. Ikke desto mindre er det stadigvæk elpriserne, som forholdsmæssigt rammes markant hårdest per energienhed. Faktisk er beskatningen af el fortsat tre gange så stor som eksempelvis fyringsolie eller kulfyret fjernvarme. Der er således brug for at gøre langt mere for politisk at understøtte ambitionen om et højere forbrug af el.
Kort fortalt er der brug for en aktiv politisk stillingtagen, som indtænker, at den ændrede beskatning ikke må modarbejde øget brug af el i energisystemet til opvarmning og transport. Ellers kan energiforliget meget vel ende med ikke at gøre noget for bevægelsen fra oliefyr hen imod varmepumper.
Konklusion
Denne analyse viser med al tydelighed, at beskatningen af de danske husstandes elforbrug ikke fremmer de politiske ambitioner. Vi har ganske enkelt en skævvridende energibeskatning, som rammer el hårdest set i forhold til andre energiformer – endda så hårdt, at vi har Europa-rekord i elbeskatning af private.
Givet den høje beskatning mindskes betydningen af, at danske husholdninger rent faktisk betaler en internationalt set lav pris for ”den rene el” – og tilmed får et af Europas bedste elprodukter.
Løsningen på dette er, at de forskellige energiformer beskattes ens, og det er helt afgørende, at skatter og afgifter ikke yderligere modarbejder de politiske ambitioner. Der er fuldt valide politiske hensyn, som gør, at en høj pris på energi kan være ønskelig. Men skattesystemet bør ikke virke skævvridende – tværtimod må målsætningen være at bringe beskatningen op på samme niveau for de respektive energiarter, så belastningen er ens uanset energiformen ved ens energiforbrug.
Der skal tages hånd om at få de ønskede effekter af skattesystemet i den kommende analyse af energiafgifterne – og tilsvarende bør det være en rød tråd i de kommende forhandlinger om en skattereform. Den skæve elskat bør ikke stå i vejen for det politiske ønske om en grøn omstilling i Danmark.
Elafgifterne rammer energioptimale løsninger
”(…) Afgiften på el er dog så stor, at familier med varmepumper skal betale næsten lige så meget i samlet afgift som familierne med oliefyr, naturgasfyr eller fjernvarme, selv om de har et lavere energiforbrug.”
- ”Forsyningssikkerhedsafgiftens fordeling på opvarmningsformer”, Energistyrelsen, 2. marts 2012