Elselskabernes grundlov

Markedskræfterne var sluppet løs på elmarkedet i 1999, alligevel stod elselskaberne med en egenkapital, hvor en del var frossen. Derfor voksede stablen af sager på bordet i Energitilsynet i årene efter. Sagerne gik på, at andelsselskaber og kommuner ønskede at få fuld råderet over deres egenkapital i lighed med andre liberaliserede virksomheder.

- Før liberaliseringen var det forbrugernes penge. Så lavede man loven om ved at liberalisere, og når man liberaliserer, får man et andet setup. Men reglerne for kapitalen fulgte ikke med. Med ELFOR-aftalen fik ejerne af elnettet blot råderet over noget, der altid havde været deres, siger Knud Steen Larsen, der var direktør i Odense Energi i dengang – og i dag er adm. direktør i TRE-FOR.

Kommunernes og andelshavernes krav om frihed til at bestemme over egne penge ekkoede på daværende økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsens kontor.

- Man havde i 1999 skruet en energireform sammen, der ikke kunne fungere. Formanden for Energitilsynet gav os en klar melding: Det fungerede ikke, ligegyldigt hvor mange jurister vi sendte over til dem, siger Bendt Bendtsen (K) i dag.

Samtidig med normaliseringen af kapitalforholdene i sektoren skulle han indføre et EU-direktiv, hvis sigte var at skille produktion og salg ad på energimarkedet. Derfor gav det mening at se, hvordan man kunne få alle ender til at mødes i en forhandling med elsektoren.

- Elselskaberne mente, at det var en krænkelse af den private ejendomsret, hvis der skulle lægges beslag på en del af deres kapital. Det (ELFOR-aftalen red.) var for at undgå en grundlovssag, der kunne have kørt ved alle retsinstanser. Det ville have lagt danske energipolitik død i årevis, siger Bendt Bendtsen.

På den anden side af bordet sad ELFOR – repræsenteret af formand, Mogens Baltzer og Dansk Energis daværende direktør Hans Duus Jørgensen.

- Vi var sikre på, der var en juridisk vej til afklaring, hvor vi stod stærkt. Men der var samtidig udsigt til, at der kunne gå 5-7 år, før vi fik en afklaring. Alternativet var en samlet aftale, hvor vi løste flere problemer og slap for et opslidende retsligt forløb. Vi gjorde det sidste med ELFOR-aftalen, siger Hans Duus Jørgensen. 

Nyt energilandkort

Derfor blev der i marts 2004 trukket nye streger på energilandkortet med ELFOR-aftalen. Reguleringen af elselskabernes indtægtsrammer - der også var uklar - blev klar. Transmissionsnet og systemansvaret blev vederlagsfrit overdraget til staten, der oprettede Energinet.dk. Til gengæld fik kommunerne og andelshaverne råderet over de værdier som var indeholdt i deres selskaber. Det var en egenkapital på omtrent 19 mia. kr.

- Med ELFOR-aftalen var vi i ét spring nogle af dem, der var allerlængst fremme på liberaliseringsfronten. Strukturen med producenter, system- og transmissionsansvar og distributionsansvar koblet med en velfungerende elbørs, Nord Pool, havde ingen andre lande så godt styr på dengang, siger Bent Agerholm, der er koncernchef i EnergiFyn i dag, men som direktør for system- og transmissionsselskabet Elkraft i 2004 måtte aflevere selskabet til staten.

- ELFOR-aftalen gav en fremsynet afklaring af de fundamentale energipolitiske spørgsmål, der knytter sig til udviklingen af den danske elinfrastruktur. Den er grundlaget for, at selskaberne tør investere i deres net og for strukturudviklingen i branchen. Endnu har ingen vist bedre alternativer til indtægtsrammereguleringen. Aftalen er således fortsat levende og god – vi ser ingen grund til forlade det som vel kan kaldes grundloven for el-sektoren, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Stort set alle involverede parter i ELFOR-aftalen kalder aftalen nødvendig. ELFOR-aftalen fik opbakning blandt alle landets elselskaber, mens alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten skrev under på aftalen.

- Hvis der ikke var en fælles opfattelse af, at det var en god og nødvendig aftale, havde man ikke fået så stor opbakning til den, siger Bent Agerholm.

Europæisk forbillede

Anne Grete Holmsgaard, der dengang var energiordfører for SF, mener, at ELFOR-aftalen i store træk er en aftale, man kan være stolt af, selvom hun gerne havde set, at der var fulgt flere effektiviseringskrav og energibesparelser med reglerne for reguleringen af netselskabernes indtægter.

- Den gav mulighed for at flytte transmissionsnettene over i et offentligt ejet selskab, så vi kunne opnå upartiskhed. Det kunne vi lære af liberaliseringen af teleselskaberne, der i sin tid fik leveret nettet, og alle de problemer, det skabte, siger hun.

- Med Energinet.dk fik vi en organisation, der bød ind med langsigtede scenarier, tilføjer Anne Grete Holmsgaard. 

Også Bendt Bendtsen fremhæver oprettelsen af Energinet.dk

- Det, at vi etablerede Energinet.dk, har vist sig at imponere rigtig mange af mine europæiske politikerkolleger i Bruxelles. Det gav mulighed for en liberalisering til gavn for virksomheder og forbrugere, siger han.

Pengene skulle investeres

Men uanset de involveredes parters opbakning, dukker spørgsmålet stadig op om pengene: Var det forbrugernes eller selskabernes? Foreningen af Slutbrugere har ofte fremført synspunktet om, at pengene burde have været udbetalt til forbrugerne. Tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S), der var med til at godkende ELFOR-aftalen, blev efterfølgende citeret for at kalde den et røveri.

Til spørgsmålet om pengene burde have været udbetalt til forbrugerne, siger Anne Grete Holmsgaard i dag:

- Det ville ikke give mening, at udbetale 87 kroner og 25 øre til hr. Jensen. Selskaberne havde behov for kapitalen for at kunne operere og investere. Nyttevirkningen af at udbetale pengene til forbrugerne ville være nul eller negativ, siger hun.

Bendt Bendtsen har ingen tøven i stemmen angående spørgsmålet om den bundne kapital skulle være givet til forbrugerne.

- Det er så nemt at være bagklog nu. Det var en bunden opgave i 2004. Vi ønskede at liberalisere området. Jeg har kun hovedrysten til overs for de kritikere. Meget af det, vi hører i debatten i dag, er noget sludder, siger han og fortsætter:

- Og hvem var det der fik pengene? Det var selskaberne, og de er hovedsageligt forbrugerejede andelsselskaber.

Fakta

Fri og bunden kapital: I 1999 indførte SR-regeringen en lovreform for elsektoren. Her blev begrebet fri og bunden kapital indført. Elselskabernes egenkapital blev delt op i en bunden og fri del. Den bundne kapital skulle bruges til at nedsætte tarifferne.

ELFOR: Brancheforening for net- og forsyningspligtselskaberne - forening under Dansk Energi indtil den blev fusioneret helt ind i Dansk Energi i 2006.

ELFOR-aftalen: I marts 2004 indgik ELFOR en aftale med staten, der blev vedtaget af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten. Aftalen betød, at kommunerne og andelshaverne fik råderet over den egenkapital, der lå i de selskaber, som de ejede. Der er tale om et beløb på 18-19 mia. kr. (34 mia. kr. inkl. Nesa, der blev fusioneret ind i DONG Energy).

Til gengæld overgav elselskaberne vederlagsfrit deres ejerandele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til staten, der oprettede selskabet EnergiNet Danmark (i dag Energinet.dk).

Aftalen måtte ikke medføre stigninger i nettarifferne, hvorfor der blev indført et prisloft i 2004 baseret på selskabernes historiske tariffer. Kombineret med en benchmarking betyder det stadigt faldende indtægter til selskaberne fra deres historiske net.

Herudover indeholdt ELFOR-aftalen en ny økonomisk regulering af netselskaberne - herunder, at sektoren skulle acceptere en lavere forrentning indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisudviklingen giver grundlag for en forrentning svarende til renten på de langsigtede danske obligationer plus en procent. Det tidspunkt er endnu ikke indtruffet.

I forhold til forsyningspligt påpeges det i aftalen, at der skulle gennemføres en mere enkel regulering. Den nye regulering vil ikke stille krav om ændring i forhold til selskabernes kundegrundlag, hvilket på jævnt dansk betyder, at ændringer i forsyningspligtproduktet er ok – men at kunderne i udgangspunktet starter i de selskaber, hvor de i dag har kontrakt.