Energisystemet står over for massive omvæltninger, og vi skal have enderne til at nå sammen, så det hele hænger sammen. En af måderne er at få gjort vores bygninger mere intelligente, så de kan reagere på svingninger i elproduktionen.
Nye huse og bygninger skal leve op til stadig skrappere energikrav, og landet over dukker der nu stadig flere eksempler op på lavenergihuse, passivhuse, 0-energihuse og sågar plusenergibygninger. De energieffektive huse vil ændre hverdagen for elnet- og fjernvarmeselskaber, hvis kunder skifter karakter. Samtidig vil der blive opført stadig flere vindmøller med fluktuerende elproduktion.
- Energisystemet står over for massive omvæltninger, og vi skal have enderne til at nå sammen, så det hele hænger sammen. En af måderne er at få gjort vores bygninger mere intelligente, så de kan reagere på svingninger i elproduktionen, siger chefkonsulent Jens Gorm Hansen fra Dansk Energi.
Han påpeger, at Bygningsreglementet især opererer med en energiramme – altså opstiller en række sindrige mål for, hvor meget el og varme der må konsumeres alt efter bygningstype. Det fremmer en mere energirigtig tænkning blandt bygherrer, arkitekter og ingeniører – og vil bl.a. føre til bedre isolering og mere lokal energiproduktion fra solceller, husstandsvindmøller og solvarme.
Lagring af energi
I fremtiden skal der imidlertid mere til. Bygningerne skal inddrages i et overordnet Smart Grid – en fremtid, der også rummer fjernaflæselige elmålere, elbiler og mere eldreven opvarmning.
- Bygningsreglementet bør fremme mulighederne for at styre elforbruget og for at lagre energi eksempelvis i akkumuleringstanke og i bygningsmassen, siger Jens Gorm Hansen.
Det gældende bygningsreglement er fra 2010, men de mest ambitiøse bygherrer stiler allerede nu - såvel i nybyggeri som renovering - efter at efterleve kravene i de frivillige 2015 eller 2020-klasser.
Skrappere sparemål
I år skal Danmark ifølge det seneste energiforlig spare 10,3 PJ ud af et samlet energiforbrug på ca. 850 PJ. Heraf står energiselskabernes spareforpligtelser for de 5,4 PJ, mens resten skal komme fra bl.a. bygningsreglementet, energimærkning og Go’ Energi. Alt tyder på, at regeringen og Folketinget vil kræve flere besparelser fra 2013, men hvor mange og med hvilken fordeling kommer til forhandling i år.
- Vi kan godt se, at der er behov for at realisere endnu flere energibesparelser i de kommende år, og vi deltager gerne i diskussioner om øgede sparemål for energiselskaberne og om hvilke virkemidler, der skal til for at nå dem, siger Jens Gorm Hansen.
Diskussion af tariffer
I forhold til Bygningsreglementet er det vigtigt, at det kommer til at fremme udviklingen af produkter, der spiller ind i en økonomisk attraktiv Smart Grid-sammenhæng og ikke blindt ser på et så lavt energiforbrug som muligt, påpeger Jens Gorm Hansen.
Kombinationen af et skrappere bygningsreglement og gunstige afregningsregler for lokal elproduktion gør, at opstillingen af solceller bl.a. på parcelhuse boomer i øjeblikket. Med solceller på taget køber ejerne mindre el fra elnettet, og derfor betaler de også mindre nettarif. Elnettet skal imidlertid stadig være der som en buffer for solcelleejerne, så de kan levere el ind, når solen skinner, og få leveret el tilbage, når det er overskyet eller nat.
- Efterhånden som der kommer stadig mere lokalt produceret strøm, bliver det stadig mere vigtigt at få diskuteret, hvordan elnettet skal finansieres. Flere og flere hus- og bygningsejere vil få glæde af elnettet uden at betale, mens alle dem, der ikke har deres egen produktion, skal bære større omkostninger. Det går ikke i længden, siger Jens Gorm Hansen.