Analyse nr. 28: Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Danmark ventes at få et af de højeste reduktionsmål, når EU's klimaministre i morgen mødes for at fastsætte landenes bidrag til EU's samlede klimamål for 2030. Men hvis Danmark starter tidligt og sætter rigtigt ind, kan målet nås relativt billigt. Dertil kan indsatsen spille sammen med regeringens egne mål, viser ny analyse fra Dansk Energi.

CO2-udledningerne uden for kvotesektoren skal reduceres frem mod 2030 for at opfylde det klimamål, Danmark har påtaget sig som en del af samarbejdet i EU. Analyserne i denne rapport viser, at elektrificering af transport og opvarmning til fortrængning af olie, naturgas og benzin/diesel spiller den centrale rolle i en omkostningseffektiv klimaindsats suppleret af biogas og energieffektivisering. Energisektoren kan derfor løfte en stor del af Danmarks klimaindsats. Ved at reducere brugen af fossile brændsler i de ikke-kvoteomfattede sektorer er der samtidig synergi til opfyldelse af andre mål – særligt regeringens 50 procent VE-mål i 2030 og målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Danmark skal over perioden 2021-2030 reducere drivhusgasudledninger udenfor kvotesektoren, dvs. i landbrug, opvarmning og transport, med 39 % i 2030 i forhold til 2005-niveau. Dette kræver nye politiske tiltag. Forventningen er at udledningerne over perioden 2021-2030 skal nedbringes med hvad der svarer til 2-4 års udledninger fra transportsektoren. Analysen ser på hvor meget, hvordan, hvornår og til hvilken pris energi- og transportsektoren kan løfte denne opgave.

Samfundsøkonomisk omkostningseffektiv vej til 2030-klimamålet
Analysen undersøger hvor stort et klimabidrag – og til hvilken omkostning – der kan hentes ved at skifte fyringsolie, naturgas og benzin/diesel ud med biomasse, biogas, el og energibesparelser i individuel opvarmning, decentral fjernvarme, erhverv, personbiler og tung transport. Desuden undersøges, hvilke sektorer og teknologier, der leverer de billigste reduktioner hvornår, således at man også kan tilrettelægge klimaindsatsen med et blik for hvilke tiltag, der bør igangsættes hurtigt – dvs. i 2020 - og hvilke, der bør indfases mere gradvist mod 2030. Analysen giver ud fra sammenligning af CO2-skyggepriser på tværs af sektorer og teknologier et bud på pejlemærker for en samfundsøkonomisk fornuftig klimapolitik samt anbefalinger til hvordan de nuværende barrierer kan fjernes.

Elektrificering af varme og transport er omkostningseffektiv klimapolitik
Analysen viser, at energi- og transportsektoren kan klare halvdelen af Danmarks klimamål til en rimelig samfundsøkonomiske meromkostning. Rapporten anslår en omkostning for samfundet i størrelsesordenen 1,5 mia kr., fordelt over perioden 2021-2030, ved at realisere de analyserede klimatiltag (ekskl. virkemiddelomkostninger). Den anden halvdel kan klares med medregning af kulstofoptag i jord og skov (LULUCF).

Analysen viser videre, at der på en række områder bør iværksættes en tidlig indsats for at reducere brugen af olie og gas, da tiltagene enten giver samfundsøkonomisk overskud allerede i dag eller har meget lave omkostninger. Analysen viser også, at elektrificering af varme- og transportområdet bør spille en hovedrolle i en grøn omstilling af transport, erhverv og opvarmning, da omtrent 60 procent af de billigste CO2-reduktioner i opvarmning og transport stammer fra elektrificering. Dette forudsætter markant flere varmepumper i husholdninger og decentrale fjernvarmeværker. Desuden forudsættes op imod en halv million elbiler at være en del af vejen til at opfylde klimamålet omkostningseffektivt. Resten af CO2-reduktionerne kommer særligt fra biogas i tung transport samt energieffektiviseringer i erhverv.

Pejlemærker for fremtidig klimapolitik
På baggrund af den samfundsøkonomiske analyse er fundet fem delkonklusioner:

  • Oliefyr bør hurtigst muligt erstattes med eldrevne varmepumper
  • Mindre naturgas i opvarmning opnås billigst med varmepumper 
  • Biogas er blandt billigste løsninger i tung transport
  • Faldende batteripriser gør elbiler samfundsøkonomisk attraktive
  • Energieffektivisering i industrien er billigere end i husholdninger

Analysen finder at indenfor både boliger og decentral fjernvarme er elafgiften en barriere for at få gennemført skift til varmepumper. Der er desuden behov for en ny tilgang til energieffektiviseringsindsatsen med større fokus på CO2-gevinst frem for kilowatttimebesparelser. Indenfor transport er der generelt behov for bedre rammer til skift til grøn transport samt udbygning af infrastruktur.