Energieffektivitet i Europa

Her kan du læse Dansk Energis EU-politik for øget energieffektivitet.

Der findes i dag forpligtende mål for energibesparelser i Storbritannien, Frankrig, Italien, Flandern i Belgien og Polen. Portugal og Irland overvejer at indføre forpligtende mål. Mere end 200 mio. af EU's næsten 500 mio. borgere har i dag gavn af tilbud om energieffektiviseringer via deres energiselskab.

Dansk Energi arbejder for, at energiselskaber i alle EU-lande skal forpligte sig til at gennemføre energibesparelser.

Aftaler mellem staten og energiselskaber om forpligtende mål for energibesparelser giver flest sparede KWh per krone. Erfaringer fra Danmark, Storbritannien, Frankrig og Italien er gode. Her er der skabt markeder for energibesparelser og rådgivning. Placering af energispareopgaven hos energiselskaber kan kickstarte et effektivt marked for energitjenester i EU og er samtidig det mest omkostningseffektive middel til at øge energieffektiviteten, viser EU Kommissionens egne analyser. EU skal derfor overføre modellen til de øvrige medlemsstater som en del af et nyt energieffektivitetsdirektiv. En fælles model for EU vil gavne dansk erhvervsliv, der kan levere ekspertise og løsninger til hele Europa.

Fakta: Der findes i dag forpligtende mål for energibesparelser i Storbritannien, Frankrig, Italien, Flandern i Belgien og Polen. Portugal og Irland overvejer at indføre forpligtende mål. Mere end 200 mio. af EU's næsten 500 mio. borgere har i dag gavn af tilbud om energieffektiviseringer via deres energiselskab.

Dansk Energi støtter at CO2 målet for 2020 hæves til 30 %. Et skridt på vejen er fx ved at EU auktionerer færre CO2 kvoter i perioden 2013-2020. Det såkaldte set-aside princip.

EU's 20/20/20 målsætninger om 20 % VE, 20 % CO2 reduktion og 20 % energieffektivitet i 2020 skal opfyldes på en måde, så øget energieffektivitet ikke underminerer omstilling til vedvarende energi. I det foreslåede direktiv om energieffektivitet tager EU højde for, at direktivet ikke må føre til en faldende CO2-kvotepris og dermed underminere omstillingen til bl.a. vedvarende energi. Kommissionen foreslår løbende monitorering af udviklingen i CO2-kvoteprisen og angiver muligheden for at holde CO2-kvoter tilbage, som ellers skulle være auktioneret. Det såkaldte set-aside princip. Dansk Energi støtter dette princip.

Fakta: 1,5 procents årlige energibesparelser forventes at kunne bidrage væsentligt til EU's manko på 10,5 % ved 20 % CO2-reduktion i år 2020. Samtidig angiver Kommissionen, at en opfyldelse af energieffektivitetsmålet betyder en pris på CO2 kvotepris mellem 0 og 14€.

Dansk Energi arbejder for, at valg af forsyningsformer til opvarmning og køling af bygninger i Europa sker på markedsvilkår med udgangspunkt i slutbrugernes behov.

Energieffektivisering skal være løftestagen til at sikre, at bygninger renoveres og isoleres til højst mulige standard. Dansk Energi arbejder for at dette afspejles i det endelige EU direktiv om energieffektivitet. På den måde sikrer EU størst mulig økonomisk gevinst og størst mulig energieffektivitet. I takt med at det europæiske energisystem ændrer sig mod et CO2-neutralt energisystem, vil behovet for kilder til opvarmning også ændre sig. EU skal understøtte, at boligejerne/lejerne får så energieffektive huse som muligt og så lav en energiregning som muligt. Det gør EU bedst ved at tage udgangspunkt i det fremtidige varmebehov. Første skridt efter behovskortlægning er, hvordan behovet for køling/opvarming kan sænkes – på kort og lang sigt. Først derefter skal EU/nationalstaten fokusere på, hvorvidt det bør være en individuel eller kollektiv forsyning - fx fjernvarme/køling. Sidste skridt i relation til kollektive forsyningssystemer er analysen af, hvilke produktionsformer, der er bedst egnede: Sol, kraftvarme, ren varme/køling osv. Det skal være boligernes energiforbrug og markedet, der bestemmer forsyningsformen, så kunderne får lavest mulig energiforbrug og energiregning.

Fakta: Der er et kæmpe energisparepotentiale i bygninger. Opvarmning af bygninger i EU udgør 40 % af EU's samlede energiforbrug. 80 % går til bygninger mindre end 1000 m2. Til sammenligning udgør EU's import af fossile brændsler ca. 55 %.