EUEuropa

Dansk Energis holdning til en Energiunion

EU’s nye flagskib Energiunionen vil rive vægge ned mellem siloer og sikre én sammenhængende energipolitik, der skal være et værn mod øget energiimport – og som også skal nedbringe EU’s regning til energiimport. Dertil at Energiunionen skal booste grundlaget for omstilling af EU’s energiproduktion og -forbrug.

Dansk Energi støtter helhedstanken og mener, at EU’s Energiunion skal være grøn og effektiv med fokus på især to ting:

Vi skal investere i EU’s aldrende og hullede elnet og sætte nye kraftcentre i spil
Alle andre varer kan transporteres frit rundt i EU, bare ikke vores strøm. Derfor skal der investeres. De 23 mest hæmmende flaskehalse og grænsebomme på elnettet skal som minimum fjernes, hvis markedet skal fungere, og vi vil sikre en markant efterspørgsel på strømmen. Ikke mindst de to kraftcentre som Nordsøen og Østersøen udgør, skal sikres gode elforbindelser. Ifølge en rapport fra World Economic Forum kan EU årligt opnå gevinster på 40 mia. euro ved at bedre elforbindelser, som vil medføre mindske behovet for støtte til vedvarende energi, fordi markedet bliver større og strømmen flyder friere.

Vi skal mindske vores energiforbrug og bruge grøn strøm til mere
EU’s regning til energiimport på næsten 3.000 mia. kroner årligt kan nedbringes væsentligt. Her er elektrificering i transporten en af vejene, og der er fokus på bygninger. Men der mangler konkrete initiativer til at elektrificere varmen og på den vis erstatte gas og få gavn af den stadigt grønnere el i EU. Ifølge Kommissionens egne tal kan gasimporten nedbringes med 2,3 procent for én procent sparede energi. I dag udgør vedvarende energi 15 procent og i 2030 skal det være 27 procent. Derfor skal der være fokus på anvendelsen af den grønne energi, og her er varmesektoren et oplagt sted at tage fat.

For Danmark er der både eksport- og jobmuligheder i en stærk, effektiv og grøn energiunion. Sidegevinsten vil være øget værdi af de store mængder vedvarende energi i den danske elforsyning. I energiindustrien er der samlet set 56.000 beskæftigede, og i 2015 eksporterede den samlede sektor for 125 milliarder kroner heraf udgjorde energiteknologi 68 mia. kroner.

Baggrund for forslaget om en energiunion

  • For det første importerer EU 53 procent af vores energi. Det koster € 400 milliarder om året. 90 % af vores bygninger er ikke energieffektive, og 94 procent af vores transportsektor er baseret på olieprodukter (90 procent er importeret).
  • For det andet bruger vi € 110 milliarder om året på at subsidiere energi.
  • For det tredje er EUs energiinfrastruktur slidt, og ofte er det ikke tilpasset til det stigende behov for at integrere vedvarende energi.
  • For det fjerde er det indre energimarked langt fra fuldent. Der eksisterer fortsat ”energi-øer” – altså lande, der ikke er forbundet med elmotorveje til andre lande.
  • For det femte er energipriserne i Europa for høje.
  • For det sjette taber EU markedsandele i low carbon sektorer. Af de ti største virksomheder i solcelleindustrien, er der ikke en eneste, der er europæisk.
    Energiunionens indhold

1. Energisikkerhed, solidaritet og tillid

a. Diversificering af energiforsyninger
b. Øget samarbejde – herunder koordinering af eventuelle kapacitetsmarkeder
c. Frivillige aftaler for fælles indkøb af gas

2. Indre marked for energi

a. Fokus på energiinfrastruktur, og udvidede beføjelser for ACER (den europæiske energiregulator)
b. Øget regional samarbejde
c. Forbrugere skal spille en større rolle i energisystemet

3. Energieffektivitet som bidrag til reduktion af energiforbruget

a. Særligt fokus på potentialet i bygningssektoren
b. Elektrificering af transportsektoren

4. Reduktion af drivhusgasemissioner (dekarbonisering af økonomien)

a. EU som verdens nummer 1 indenfor vedvarende energi – ny VE pakke i 2016

5. Forskning, udvikling og konkurrenceevne

a. Alle ovenstående ambitioner (VE, forbrugerinddragelse, EE, markedsoptimering) kræver øgede investeringer i forskning og udvikling.

Kilde: Kommissionens Energiunionspakke (KOM (2015) 80)