Danmark har i EU forpligtet sig til at skære 20 procent af CO2-udledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer - landbrug, transport og boliger.
Dansk Energi arbejder for, at EU finder en fælles model til at indregne omkostningerne ved CO2 i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Det bør ske enten gennem en fælles CO2-afgift eller ved en minimumsbeskatning svarende til kvoteprisen.
Hvis vi skal lykkes med at få nedbragt CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer – landbrug, transport og boliger – så skal den nationale indsats suppleres med tiltag på EU-niveau. For alle tre sektorers vedkommende er der ganske vist en klar national vinkel, men aktiviteterne inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer har også konsekvenser på tværs af landegrænserne fx beskatningen af transporterhvervet – og herunder beskatningen af benzin og diesel. En fælles europæisk CO2-afgift for udledning af klimagasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer vil give mere ensartede konkurrencevilkår på tværs af de nationale landegrænser. Danmark har en klar erhvervspolitisk interesse i, at de energi- og klimapolitiske målsætninger er de samme i Danmark som i hele EU. Samtidig er en ensretning af afgiften for de ikke-kvoteomfattede første skridt til at harmonisere tiltag i den kvote-omfattede og de ikke-kvoteomfattede sektorer i hele EU. Det vil understøtte markedet for de teknologier, der kan nedbringe udslippet af CO2 i de ikke-kvoteomfattede sektorer og samtidig sikre, at det sker på billigst mulige måde. På længere sigt skal flere sektorer inkluderes i kvotesystemet.
Fakta: Danmark har i EU forpligtet sig til at skære 20 procent af CO2-udledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer - landbrug, transport og boliger.
EU-Kommissionen skal lave en europæisk strategi for øget brug af fjernvarme, kraft-varme og varmepumper for at mindske CO2-udledningen fra boliger.
Formålet med strategien skal - udover at mindske CO2-udledningnen - også være at sikre effektiv varmeforsyning både i tæt bebyggede områder (kraftvarme) og i tyndt befolkede områder. Netop i tyndt befolkede områder er varmepumpen den mest energieffektive kilde til varme. Afhængighed af importerede fossile energiressourcer er en af EUs største udfordringer. Derfor skal olie udfases som varmekilde i individuelle bygninger. Varmepumper og geotermi er energieffektive alternativer til olien til opvarmning af boliger og erhvervssektoren. Strategien bør som minimum omfatte: 1) Analyse af potentialer for geotermi og varmepumper, 2) Analyse af omkostningerne og CO2-reduktioner ved udfasning af olie til individuel opvarmning af boliger - herunder potentialerne for anvendelse af varmepumper i fjernvarmesystemet og varmepumper, 3) Fokus i EU-institutionerne på forsyningssikkerhed og de slutforbrugsteknologier, der kan fremme forsyningssikkerhed, 4) Større bevidsthed i EU-institutioner om klimagevinster ved fjernkøling, geotermi, varmepumper og sol.
Fakta: Det samlede danske CO2-udslip svarer til 10 ton CO2 om året per dansker. Hver dansker har indflydelse på 6 ton CO2 om året og boligen er den væsentligste kilde til CO2-forbruget.
EU skal fastsætte langsigtede og bindende mål for personbiler og lette køretøjer. Der bør fastsættes samme mål for tunge køretøjer.
Dansk Energi arbejder målrettet på at nedbringe forurening, støj og CO2-udslip fra bilerne. Biltransporten er energipolitikkens problembarn, og elbiler er en central del af løsningen. Danmarks forbrug af olie til transport er steget med 30 procent de sidste 20 år. Samtidig fortsætter bilernes udslip af CO2 med at stige. Krav til energieffektivitet eksisterer allerede for personbiler. Kravet er et gennemsnit på maks. 130 g CO2/km i år 2015. Bilindustrien bliver allerede nu pålagt bøder, hvis gennemsnittet af solgte biler er højere. Målsætningen er 95 g CO2/km i 2020, men den er endnu ikke vedtaget og der bør gælde samme mål for lette lastbiler i 2020. Dette mål bør skærpes til 80 g CO2/km i 2025, og EU bør indføre minimumsafgifter på støjemissioner.
Fakta: Biltransporten er energipolitikkens største problembarn. I eksempelvis Danmark er forbruget af olie til transport steget med 30 pct. de seneste 20 år. og bilernes CO2–udledningskurve fortsætter med at stige. Samtidig koster støj det danske samfund 2.1 mia. kr. i helbredsomkostninger.