EU-Kommissionens beregninger i ’Low Carbon Roadmap’ peger på, at der som minimum kan nås en CO2-reduktion på 25% (internt) i 2020 ved en fuldstændig implementering af energisparemålet for EU i 2020.
Dansk Energi anbefaler, at EUs Stats- og regeringschefer bakker op om EU-Kommissionens ’Low Carbon Roadmap’ ved at øge målet om CO2-reduktion fra 20 % til 30 % i 2020. Stats- og regeringscheferne bør også melde CO2-reduktionsmål ud for 2030 og 2040. Disse mål skal lede frem mod 2050 målet om 80-95 % reduktion.
EU har vedtaget at reducere CO2-udledningen med 20%. i 2020. Den finansielle krise har ført til en væsentlig nedgang i den økonomiske vækst og som følge af dette også i CO2-udledningen pga. nedsat industriel produktion. Dette har bl.a. medført, at omkostningerne ved at udlede CO2 via CO2-kvoteprisen er faldet, og der er derfor en risiko for investeringer i CO2 intensive teknologier, der ikke på lang sigt er omkostningseffektive i lyset af EU's 2050 mål om 80-95% CO2 reduktion. EU bør derfor øge CO2-målet på kort sigt i 2020 til 30% for at skabe sikkerhed for de langsigtede delmål i 2030 og 2040 - frem mod 2050. Dette for at undgå fejlinvesteringer. Alternativt kan CO2-kvoter sættes til side som også beskrevet i Kommissionens klimaroad-map og i forslag til Energieffektiviseringsdirektiv fra d. 22. juni 2011 som en metode til at styrke CO2-kvotesystemet. Den europæiske elsektor står som den største investor i teknologi og udvikling, der kan føre EU tættere på klimamålet. Men det skal kunne betale sig for elsektoren at investere i omstillingen. Den nuværende relativt lave pris på CO2-kvoter skaber usikkerhed om sektorens investeringer og kan føre til, at produktionssektoren foretager fejlslagne investeringer i teknologier, der ikke er bæredygtige på langt sigt. Et skærpet mål vil derimod hæve kvoteprisen og skabe den nødvendige sikkerhed for investeringerne i CO2-fattige løsninger. Derudover vil det samtidig også forøge incitamentet til energieffektiviseringer hos nøgleaktører. Endelig vil en skærpelse af målet betyde, at vi vil være på rette kurs mod i-landenes CO2-reduktionsmål på 80-95% i 2050.
Fakta: EU-Kommissionens beregninger i ’Low Carbon Roadmap’ peger på, at der som minimum kan nås en CO2-reduktion på 25% (internt) i 2020 ved en fuldstændig implementering af energisparemålet for EU i 2020.
Dansk Energi arbejder for en politisk fastsat nedre grænse for CO2-kvoteprisen. Det vil være et effektivt signal til markedet om at investere i CO2-fattige teknologier.
CO2-kvotesystemet sikrer, at målet for CO2-reduktion overholdes. Til gengæld kan CO2-kvoteprisen svinge fra år til år, hvilket medfører usikkerhed for rentabiliteten i CO2-venlige teknologier. Forudsigelige vilkår for investeringer er særligt vigtige i elsektoren, fordi investeringerne her typisk har lange tidshorisonter og i mange tilfælde er irreversible. Kortsigtede svingninger i CO2-kvoterprisen, som dem, vi har oplevet i kølvandet på finanskrisen, bidrager til at øge investeringsrisikoen. Dertil kommer, at CO2-kvotesystemets politiske troværdighed kan øges ved mindre udsving i kvoteprisen. En bundpris vil sikre, at kvotehandelssystemet, som det bl.a. kendes fra afgifter, giver en større sikkerhed for investeringer - herunder øget forskning og udvikling i C02-fattige teknologier.
Fakta: Flere studier peger på, at en højere pris på CO2-udledning øger indsatsen for energibesparelser og energieffektivitet, der i mange tilfælde er det mest effektive middel til at sænke udslippet af CO2.
Dansk Energi arbejder via EU for at forhindre udflytning af industri - såkaldt carbon leakage.
Dansk Energi arbejder for danske erhvervsinteresser og for at bevare industri og arbejdspladser i Danmark og Europa. En global klimaaftale er et vigtigt virkemiddel til at gå mod én global CO2-kvotepris og derigennem stille virksomheder og industrier lige i konkurrencen. Derfor bør Danmark og EU skubbe på i de globale forhandlinger og gå foran ved at påtage sig ambitiøse mål eller bidrag.
Fakta: EUs kvotehandelssystem er den første internationale ordning for handel med CO2-kvoter og omfatter mere end 11.000 kraftværker og industrielle værker i 30 lande.