Strøm – også et klimavalg

Du kan som forbruger være med til at påvirke udledningen af CO2 eller udbygningen af vedvarende energi gennem dit valg af strømprodukt.

Dansk Energi har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, Energistyrelsen og Forbrugerrådet opstillet seks typer af produkter, der i større eller mindre grad har betydning for klimaet.

Du kan som forbruger være med til at påvirke udledningen af CO2 eller udbygningen af vedvarende energi gennem dit valg af strømprodukt. På hjemmesiden www.elpris.dk finder du en oversigt over strømprodukter på det danske elmarked.

Dansk Energi har sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, Energistyrelsen og Forbrugerrådet opstillet seks typer af produkter, der i større eller mindre grad har betydning for klimaet. De seks produkttyper er:

Annullering af CO2-kvoter eller -kreditter

Vælger du at købe denne type produkt annulleres der CO2-kvoter eller -kreditter gennem EU og FN godkendte ordninger - svarende til dit elforbrug.

Klimaeffekt: Der udledes mindre CO2 i EU eller i de lande, hvor de FN godkendte ordninger gennemføres.

CO2-reduktion fra frivillige projekter

Vælger du at købe denne type produkt, bidrager du til, at der gennemføres frivillige projekter uden for FN’s klimasamarbejde, der reducerer CO2-udledningen - svarende til dit elforbrug.

Klimaeffekt: Der udledes mindre CO2 i de lande, der ikke er en del af FN’s klimasamarbejde.

Bidrag til opstilling af vedvarende energianlæg

Du giver bidrag til en fond eller lignende, der opstiller nye vedvarende energianlæg.Vælger du at købe denne type produkt, donerer du samtidigt penge til at finansiere opstillingen af vedvarende energi anlæg - gennem en fond eller ekstern juridisk enhed.

Klimaeffekt: Kan bidrage til at fremskynde opstillingen af nye vedvarende energianlæg, og kan sende et holdningsmæssigt signal om, at du ønsker mere vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier fra højst 2 år gamle VE-anlæg

Vælger du at købe denne type produkt, giver din elleverandør garanti for, at der produceret en mængde strøm svarende til dit elforbrug på nye vedvarende energianlæg, der er højst 2 år gamle.

Klimaeffekt: Kan bidrage til at fremskynde opstillingen af vedvarende energianlæg, og kan sende et holdningsmæssigt signal om, at du ønsker mere vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier fra højst 10 år gamle VE-anlæg

Vælger du at købe denne type produkt, giver din elleverandør garanti for, at der er produceret en mængde strøm svarende til dit elforbrug på vedvarende energianlæg, der er højst 10 år gamle.

Klimaeffekt: Kan sende et holdningsmæssigt signal om, at du ønsker mere vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier fra vedvarende energianlæg uden aldersbegrænsning

Vælger du at købe denne type produkt, giver din elleverandør garanti for, at der er produceret en mængde strøm svarende til dit elforbrug på vedvarende energianlæg uden aldersbegrænsning.

Klimaeffekt: Kan sende et holdningsmæssigt signal om, at du ønsker mere vedvarende energi. Sandsynligheden for at påvirke udbygningen med vedvarende energi er meget lille.

Relaterede links