Forskning

5S – Future electricity markets

Fremtidens elsystem og elmarked skal kunne håndtere de store andele af fluktuerende elproduktion fra vindmøller og solceller. 5S-projektet vil bruge avancerede matematiske metoder til at analysere en række ændringer i elmarkedernes design, der kan forbedre evnen til at håndtere en høj andel vind- og solkraft.

Elmarkederne i Europa i dag er udfordret af den øgede mængde vind- og solkraft samt på sigt fremkomsten af fleksibelt elforbrug fordelt på mange mindre elforbrugere. Projektet vil analysere ændringer i elmarkedernes design, f.eks. hvor ofte markederne cleares, den geografiske opløsning af elpriserne (såkaldt zonal pricing versus locational marginal prices) samt samoptimering af day-ahead elmarkedet med et eller flere reservekraftmarkeder.

Projektets primære formål er at foreslå praktisk implementerbare ændringer i designet af de nuværende europæiske elmarkeder. Derudover vil projektet uddanne en række studerende og Ph.d’er.

Projektet er ledet af Professor Pierre Pinson fra DTU Elektro og består af følgende partnere:

• DTU institutterne: Elektro, Compute, Management Engineering
• KU Department of Mathematical Sciences
• Copenhagen Business School (Department of Economics)
• Dansk Energi
• Energinet.dk
• NTNU (Norsk universitet)
• Univ. of Castilla - La Mancha (Spansk universitet)

Dansk Energi leder WP4 i projektet, som undersøger om de foreslåede metoder kan opskaleres og benyttes i praksis samt udarbejder anbefalinger til ændringer i elmarkederne.

Projektdata:

Periode: 2013 - 2017

Projektbudget: 16 mio. kroner

Projektansvarlig: DTU Elektro

Støttet af: Det Strategiske Forskningsråd