ForskningEcoGrid 2.0

EcoGrid 2.0

EcoGrid 2.0 demonstrerer forbrugernes adfærd i fremtidens elmarked. Projektet er unikt, fordi det demonstrerer, hvordan fleksibelt elforbrug kan bruges i elsystemet. Vi udvikler ydelser til balance- og regulerkraftmarkedet, og mulige fleksibilitetsydelser til distributionsnettet bliver også testet.

Dansk Energi er projektleder på projektet, hvis formål er at udvikle og demonstrere aggregatorrollen i et fleksibilitetsmarked med ikke bare én, men to aggregatorer. Antropologi, adfærd og dermed hvad der skal tilbydes, for at forbrugerne vil lade aggregatorer styre deres fleksible elforbrug, skal testes. Alt for mange forskningsprojekter om fleksibelt elforbrug sker bag skrivebordene. EcoGrid 2.0 er et forsøg, som bygger på forbrugernes aktive deltagelse, og det er vigtig viden for fremtidens elmarked.

Projektet har fået en bevilling på 48,6 millioner kroner fra EUDP-ordningen og har desuden en egenfinansiering på 45 millioner kroner. Projektgruppen bag EcoGrid 2.0 består af følgende partnere:

  • IBM, Insero Software og Uptime-IT, der sikrer forretningsudviklingen på IT- og aggregator-værktøjer.
  • DTU Elektros Center for El og Energi og Institut for Organisation på CBS repræsenterer universiteterne og bringer nyeste viden og forskning til projektet.
  • KRUKOW, der er eksperter i at udvikle adfærdsændrende løsninger, skal understøtte udnyttelsen af fleksibelt forbrug hos private elforbrugere.
  • 2+1 skal udbrede de opnåede resultater i projektet.
  • Østkraft bidrager med elnettet og slutkunder.
  • Dansk Energi er projektleder og skal dermed sikre, at resultaterne vil blive brugt i elsektoren både hos distribution, på marked for elhandel samt i balance- og systemydelser.

Projektdata
Periode:  Jan 2016 til juni 2019
Projektbudget:  93,6 millioner dkr.
Projektansvarlig:  Dansk Energi 
www.ecogrid.dk


Presseomtale: 
Radio: P1 orientering: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-2016-04-11#!/01:37:16
TV2 Bornholm: (Ca 6.30 inde i udsendelsen) : http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Nyheder&id=239806
Energy-supply: http://www.energy-supply.dk/article/view/247688/1000_bornholmere_skal_teste_fremtidens_elmarked#.VwuYAGfUhCo

Andre relevante link:
Dansk Energi: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2016/April/16_04_12A.aspx
DTU kickoff: http://www.cee.elektro.dtu.dk/News/Nyhed?id=c31b31ed-bbb7-4ad2-b640-345cc0ee3250
# Smart Energi nr. 6 http://www.danskenergi.dk/smartenergi