Forskning

IDE4L

IDE4L(Ideal Grid For All)-projektet arbejder på at udvikle og teste et koncept for fremtidens distributionsnet, som muliggør en bedre udnyttelse af nettet gennem en koordineret styring af distribuerede energiressourcer såsom vindmøller, solceller, varmepumper, elbiler, osv. i elsystemet.

Smartgrid kan defineres som; et aktivt og selvhelbredende distributionssystem, der automatisk er i stand til at løse overbelastning, og som samtidig leverer en pålidelig og driftssikker forsyning.

Hvis et distributionssystem automatisk skal kunne løse eventuelle overbelastninger og spændingsproblemer, kræver det fleksible energiressourcer (FER), som fx private boliger, industri, offentlige institutioner med fleksibelt elforbrug og/eller el produktionsenheder, der er tilsluttet distributionssystemet. FER kan overvåges og kontrolleres af en ’kommerciel aggregator’, som kan styre og estimere mængden af tilgængelig fleksibilitet og tilbyde det som et produkt i et fleksibilitetsmarked. Fleksibilitetsprodukterne fra aggregatoren kan blandt andet købes af DSO eller TSO med henblik på at fjerne overbelastninger og optimere driften af distributions- og/eller transmissionssystemet.

IDE4L-projektet arbejder på at udvikle en intelligent og smart platform, som ved hjælp af intelligente apparater kan overkomme de udfordringer, der kan opstå ved brug af distribuerede energiressourcer (DER) i distributionsnettet. I IDE4L-projektet har DEFU været med til at udvikle et system, der automatisk forudser problemer i distributionsnettet og via et marked for fleksibelt forbrug og produktion styrer uden om disse. Dette system udvikler DSO’ens rolle, gør nettet ’smartere’ og mere automatisk – og hjælper DSO’en med at identificere overbelastninger og vælge de mest økonomiske og pålidelige løsninger.

IDE4L-projektet skal definere, udvikle og demonstrere hele systemet i distributionsnettet, som netop indeholder:

  • Distributionsnetværksautomationssystem
  • IT-systemer
  • Applikationer for aktivt distributionsnet

DEFU har i den forbindelse udarbejdet nedenstående notater:

Automationssystemer i fremtidens distributionsnet
Smartgrid og avanceret drift af fremtidige distributionsnet
Optimal styring af fremtidige distributionsnet 
Brug af åbne standarder og open source software
BOT - Koordinering af spændingsregulatorer

Notatet beskriver de funktionaliteter, som er blevet udviklet i IDE4L-projektet. Disse funtionaliteter udvikler DSO’ens rolle, gør nettet ’smartere’ og mere automatisk – og hjælper DSO’en med at identificere overbelastninger og gennemskue den mest økonomiske og pålidelige løsning.

Projektet er nu i afslutningsfasen. Her fokuserer vi på at demonstrere de algoritmer og koncepter, vi har udviklet. Det gør vi på Østkraft på Bornholm, som er en af de tre demonstrationssites. Her skal vi demonstrere Monitoring, State Estimation og State Forecasting use cases.

Projektpartnere
TUT - Tampere University of Technology,  Finland
DTU - Denmark Technical University,  Denmark
RWTH - Aachen University,  Germany
UC3M - University Carlos III of Madrid,  Spain
KTH - Royal Institute of Technology,  Sweden
DE - Danish Energy Association,  Denmark
IREC - Catalonia Institute for Energy Research,  Spain
A2A - Reti Elettriche Spa,  Italy
Unión Fenosa Distribución S.A.,  Spain
Østkraft Holding A/S,  Denmark
Telvent Energia S.A.,  Spain

Projektdata
Periode:  Sep. 2013 – Aug. 2016
Projektbudget:  8 millioner Euro
Projektansvarlig:  TUT (Tampere University of Technology)
Dansk Energi kontakt:  Zaid Al-Jassim

Link til IDE4L's hjemmeside