Dansk Energi råder over en omfattende fejl- og afbrudsstatistik, der går helt tilbage til 60´erne.
For det enkelte selskab betyder en systematisk fejl- og afbrudsstatistik mulighed for:
- Dokumentation af kundernes leveringssikkerhed
- Identifikation af komponenter med høje fejlhyppigheder
- Mulighed for systematisering af vedligeholdelsesstrategier
Landsdækkende statistik
Vores landsdækkende statistik giver de deltagende selskaber mulighed for at sammenligne sig med landsgennemsnittet eller grupper af sammenlignelige selskaber, og derigennem identificere god eller dårlig performance. Det omfattende datamateriale medvirker desuden til at uheldige komponentegenskaber kan opdages tidligere.
Indberetning til statistikken foregår ved hjælp af databaseprogrammet EL-FAS, som muliggør en ensartet registrering, og som samtidig opfylder Energitilsynets krav til registrering af afbrud.