Folk med gode ideer må vente lidt endnu
Bestyrelsen for Energifonden har besluttet at udlode penge til en række gode projektideer i 2012. Forud ligger et imidlertid et arbejde med at udvikle de principper og procedurer, der skal ligge til grund for uddelingen af midler. Bestyrelsen forventer således at indkalde interessetilkendegivelser fra folk med gode ideer i slutningen af juni måned 2012. Udvælgelsesproceduren forventes at være afsluttet i løbet af septemper måned 2012.
I løbet af foråret vil den præcise køreplan blive offentligjort på denne side, herunder information om indsatsområder, udvælgelseskriterer og udvælgelsesprocedure. Det vil ikke være muligt at søge fonden om midler før denne ansøgninsrunde åbner.
Fonden vil fortsat støtte de fire store tilskudsmodtagere - Energitjenesten, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Det Økologiske Råd og Energicenter Samsø - i 2012.
Om energifonden
Energifonden råder over 150 millioner kroner. Pengene skal fordeles til projekter, der kan sætte fokus på og fremme energibesparelser, vedvarende energi og et fossilfrit energisystem.
Anne Grete Holmsgaard, folketingsmedlem for SF, er formand for fonden. Fondens bestyrelse består desuden af Henrik Lund, Professor AAU, foredragsholder og forfatter Christine Feldthaus, Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og Lars Aagaard adm. direktør i Dansk Energi. Bestyrelsen er sammensat med henblik på at skabe et stærkt team, der har et indgående kendskab til energiområdet og samtidig vil bidrage med den iderigdom, der skal til for at gøre fonden til en innovativ og dagsordensættende aktør på energiområdet.
Fonden skal blandt andet støtte Energitjenesten, Det Økologiske Råd, Energi Akademi Samsø og Folkecenter for Vedvarende Energi, som tidligere har modtaget støtte fra Dansk Energis energisparepulje. Herudover vil fonden indkalde nye ansøgninger fra organisationer og virksomheder med gode ideer til fremme omstillingen til et energieffektivt, fossilfrit energisystem.
Det er tanken, at fonden udover pengene fra Dansk Energis medlemmer skal tiltrække EU-midler eller statslige midler møntet på energioplysning og formidling af viden om energibesparelser og vedvarende energi.
Så snart der er nyt om ansøgningskriterer, ansøgningsprocedurer og deadlines vil det være at finde på denne side.