Vi vil arbejde aktivt i det internationale samarbejde for en global klimaaftale, hvor alle lande er med. Vi vil bidrage til en yderligere udvikling af klimavenlige energiteknologier ved at satse på CO2-neutral elproduktion i Danmark, med yderligere brug af vedvarende energi, CO2-neutral fossil produktion, affaldsbaseret produktion og effektiviseringer i alle produktionsled. Vi prioriterer udvikling af EU’s CO2-kvotesystem højt.
Udledning af drivhusgasser fastlægges overordnet set i EU. Fra 2013 sker det gennem kvotehandelsdirektivet og byrdefordelingsdirektivet.
Kvotehandelsdirektivet omfatter udledninger fra energisektoren og den energitunge industri. Byrdefordelingsdirektivet omfatter udledninger fra transport, landbrug og individuel opvarmning.
Direktiverne er vedtaget, men det konkrete arbejde med implementering pågår. Dertil er det i spil hvorvidt EU vil øge sit mål om at stramme reduktionsforpligtelsen fra 20 til 30 procent i 2020. I det forløb har Dansk Energi især to mærkesager.
Dansk Energi anbefaler, at EU vedtager at udvide målet om CO2-reduktion fra 20 til 30 pct. i 2020. Samtidig bør der indføres en nedre grænse for CO2-kvoteprisen, og kvotesystemet bør udvides til andre regioner.
Dansk Energi anbefaler også, at det bør koste det samme i hele EU at udlede CO2 i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Det bør ske ved at indføre en fælles CO2-afgift, der svarer til kvoteprisen.
Forbedring af CO2-kvotesystemet
EU har vedtaget at reducere CO2-emissionen med 20 pct. i 2020. Den europæiske elsektor står som den største investor i teknologi og udvikling, der kan føre EU tættere på klimamålet. Men det skal kunne betale sig for sektoren at investere i omstillingen. Den nuværende relativt lave pris på CO2-kvoter skaber usikkerhed om sektorens investeringer.
Et skærpet mål fra 20 % til 30 % vil hæve kvoteprisen og skabe den nødvendige sikkerhed for investeringerne i CO2-fattige løsninger. Som et alternativ til et skærpet mål kan CO2-kvoter sættes til side - såkaldt setting-aside - som beskrevet i EU-Kommissionens klima-roadmap. Desuden bør EU udmelde delmål i 2030 og 2040 frem mod 2050. Udvidelse af målet vil betyde, at vi vil være på rette kurs mod i-landenes CO2-reduktionsmål på 80-95 pct. i 2050 CO2-kvotesystemet sikrer, at CO2-reduktionsmålsætningen overholdes.
Til gengæld kan CO2-kvoteprisen svinge fra år til år, hvilket medfører usikkerhed for rentabiliteten i CO2-venlige teknologier. Forudsigelige investeringsvilkår er særligt vigtige i energisektoren, fordi investeringerne her typisk har lange tidshorisonter og i mange tilfælde er irreversible.
Kortsigtede fluktuationer i CO2-kvoterprisen, som dem, vi har oplevet i kølvandet på finanskrisen, bidrager til at øge investeringsrisikoen. En politisk fastsat nedre grænse for CO2-kvoteprisen vil være et effektivt signal til markedet, som vil bidrage til forskning og investeringer i vedvarende energi. Dertil kommer, at CO2-kvotesystemets politiske troværdighed kan øges ved mindre udsving i kvoteprisen. Danmark bør endvidere arbejde for, at andre lande og regioner omfattes af kvotesystemet. Både i USA, Japan og
Australien overvejes det at gøre brug af CO2-kvotelignende ordninger. En kobling af kvotesystemer fra flere regioner vil gøre systemet mere effektivt og sikre mere ensartede konkurrenceforhold for virksomheder i de forskellige regioner.
Reduktion af CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer
Hvis vi skal lykkes med at få nedbragt CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer – landbrug, transport og boliger – så skal den nationale indsats suppleres med tiltag på EU-niveau. For alle tre sektorers vedkommende er der ganske vist en klar national vinkel, men aktiviteterne inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer har også konsekvenser på tværs af landegrænserne. Eksempelvis er landbruget i en hård europæisk konkurrencesituation.
Derfor vil produktionen af fødevarer flytte til andre europæiske lande, hvis afgiften på CO2-udledning i det danske landbrugt er markant højere end i andre dele af EU. Det samme gælder beskatningen af transporterhvervet – og herunder også beskatningen af benzin og diesel. En fælles europæisk CO2-afgift for udledning af klimagasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer vil give ensartede konkurrencevilkår på tværs af de nationale landegrænser.
Desuden vil det skabe et marked for de teknologier, der kan nedbringe CO2-udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer. Det vil bidrage til, at udledningerne nedbringes på billigst mulige måde.