EUs direktiv om handel med CO2-kvoter

CO2-kvotesystemet er centralt virkemiddel til at opfylde EUs målsætning om at reducere CO2. CO2-kvotesystemet omfatter energisektoren og den energitunge industri i EU, der skal svare kvoter ift. deres udledning af drivhusgasser. På den måde har alle europæiske aktører underlagt systemet samme incitament til at reducere drivhusgasser.

Det europæiske CO2-kvotesystem er centralt virkemiddel til at reducere drivhusgasser. Vi mener, at det skal udvikles og styrkes.

EU har med vedtagelsen af klima- og energipakken lagt sporet for EU efter 2012 - også i forhold til kvotehandelssystemet. Som noget nyt forsvinder de nationale allokeringsplaner som begreb fra 2013 og erstattes af en centralt fastsat, harmoniseret kvotetildeling. 

Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau.

Hvis der indgås en international aftale, så kan reduktionen øges til 30 %.

Forpligtelsen er fordelt mellem de kvoteomfattede og de ikke-kvoteomfattede.

- Emissionen for de kvoteomfattede skal samlet for EU reduceres med 21 % i 2020 ift. 2005. Det giver ca. 1700 Mton kvoter i EU.

- De ikke-kvoteomfattede skal samlet i EU skal reducere med 10 % i 2020 ift. 2005. Danmark har en reduktionsforpligtelse over gennemsnittet på 20%.

Efter vedtagelsen af kvotehandelsdirektivet er arbejdet med konkretisering af en række emner i direktivet gået i gang. Arbejdet foregår i en række komitologi-procedurer, der arrangeres af EU-kommissionen med deltagelse af medlemslande. Komitologierne omfatter bla.:

  • Auktionering.
  • Fordeling af JI/CDM-kreditmuligheder.
  • Projekt-kriterier for CCS samt muligheden for at få kreditter til CCS sammen med biomasse.
  • Allokering af kvoter til varmesiden.
  • Gratis kvoter til industrien (carbon leakage).
  • Definition af nye anlæg.
  • Tiltag ved store prisfluktuationer.