VarmepumpeVarmepumpe

Varmepumper

Varmepumper erstatter stadig flere oliefyr rundt om i Danmark og er for mange blevet et naturligt valg, når man skifter varmekilde i sin bolig. Og der kan være god økonomi i en varmepumpe. Beregninger fra Dansk Energi viser, at hvis man har en varmepumpe, så kan et hus på 130 kvadratmeter spare 4.500 kroner om året i forhold til et oliefyr. Derudover kommer, at man med de nye regler for elvarmeafgift sparer 51 øre pr brugt kilowatttime, hvilket svarer til en årlig besparelse på 2.500 kroner. Altså en samlet årlig besparelse på 7.000 kroner om året.

Et skift fra oliefyr eller direkte elvarme giver direkte besparelser på elregningen og investeringen er typisk tilbagebetalt på mellem syv og 10 år. Det skal holdes op i mod at varmpumper har en levetid på 20 år. Varmepumpen har den fordel, at den henter gratis varme fra solen enten gennem luften eller gennem jorden. Varmepumpen er derfor det oplagte valg, når man står over for at skulle udskifte det gamle oliefyr, skifte fra direkte elvarme eller, hvis du ikke ønsker at have dit træpillefyr længere.

Varmepumpen er en vigtig del af den grønne omstilling
Danmark står midt i en grøn omstilling af energisektoren. Vi skal reducere udledningen af CO2, og vi skal bane vejen for en fossilfri fremtid. Varmepumper er et af mange virkemidler, som er i spil i en omstilling af energisektoren, og Energistyrelsen anslår, at deri dag er 50.000 små varmepumper til opvarmning af boliger rundt om i Danmark og cirka 5.000 større anlæg til blokopvarmning, landbrug og industri.
 
Varmepumper er således en god økonomisk, løsning i områder, hvor der kun er mulighed for individuel forsyning og individuel opvarmning. På disse sider finder du gode råd og nyttig viden om varmepumpen, og de fordele en varmepumpe kan give i dagligdagen, hvad enten du er erhvervsdrivende, eller blot ønsker dig en varmepumpe til din bolig eller sommerhus.