Af Troels Werner Christensen, 14. april 2009
Klimaet er højt på agendaen i den offentlige debat. Men hvordan forholder danskerne sig til spørgsmålet om, hvordan vi bedst hjælper med til at sænke udslippet af drivhusgasser?
Institut for Konjunktur-Analyse har på vegne af Dansk Energi spurgt 1100 danskere om deres holdning til netop dette spørgsmål.
Transport er synderen
Undersøgelsen viser, at næsten hver anden dansker mener, at bil, fly og færge er Danmarks største klimaudfordring. På andenpladsen kommer ifølge danskerne industriens forbrug af energi med 18 procent.
Samlet set mener 42 procent af danskerne, at privatbilisme, godstransport med lastbil og rejser med fly og færge er de største klimaudfordringer. Det er helt på linje med virkeligheden. Transport udgør nemlig tæt ved en fjerdedel af Danmarks samlede udslip af CO2 og er ikke omfattet af EUs kvotesystem.
Læs mere i Dansk Energis EnergiAgenda 13